DR-vært stopper og får chefstilling

Anja Fonseca skal være pressechef ved DMI

Anja Fonseca er blevet ansat af DMI som deres nye pressechef. Foto: Linda Johansen
Anja Fonseca er blevet ansat af DMI som deres nye pressechef. Foto: Linda Johansen

Vejrvært Anja Fonseca stopper hos DR og tiltræder som pressechef for DMI 1. december.

Det fremgår i en pressemeddelelse fra DMI.

'Jeg glæder mig til at samarbejde med alle DMI's dygtige meteorologer, forskere og andre medarbejdere om at formidle viden om vejr og klima. DMI er en faglig højborg med ekspertise både inden for vejrtjenester og vejr og klimaforskning, og jeg er stolt over at blive en del af holdet', siger Anja Fonseca om sin nye ansættelse ved DMI.

Anja ved vejr-tavlen. Foto: DR/Agnete Schlichtkrull
Anja ved vejr-tavlen. Foto: DR/Agnete Schlichtkrull
 

Sociale medier
I arbejdet som pressechef skal Anja Fonseca forme og udvikle DMI's kommunikation med borgere og pressen i hele Rigsfællesskabet.

Hun skal også stå for at medietræne DMI's ansatte samt producere indhold til sociale medier på www.dmi.dk

'I 12 år har jeg arbejdet med formidling af vejrudsigter samt nyheder om vejr og klima på DR. Jeg har derfor været storforbruger af DMI’s vejr og klimatjenester. Nu glæder jeg mig til at komme inden for huset og endnu tættere på forskermiljøet', siger Anja Fonseca.

Anja Fonseca har siden 2006 leveret vejrudsigter til både tv, radio og de skrevne medier hos DR.

Hun har de seneste år været redaktør på et af Danmarks mest sete nyhedsprogrammer, 'Vores Vejr'.

Blå bog

Anja Fonseca er født i 1977.

Hun er uddannet Cand.scient i geolog ved Københavns Universitet

Vejrvært ved DR 2006-2018

Redaktør ved DR 2016-2018

Anja Fonseca er oprindeligt uddannet geolog ved Københavns Universitet og har siden hen arbejdet med populærvidenskabelig formidling hos DR.

Kilde: www.dmi.dk

Kendte Anja Fonseca: Jeg kastede op, inden jeg gik på tv

Mest læste i flash!
Hent flere