Dragqueen vandt Melodi Grand Prix: Det laver han nu

Vinderen af det danske Melodi Grand Prix 2007, Peter Andersen, har åbnet en restaurant på Marielyst

Der er bøf, bernaise og dragshow på menuen, hvis man besøger Restaurant DQ på Marielyst.

Peter Andersen, der vandt det danske Melodi Grand Prix i 2007, har så sandelig ikke lagt kostumet på hylden. Det er dog, ligesom meget andet ved den energiske sanger, blevet med et 'twist'.

Han har sammen med tre andre åbnet en restaurant på Marielyst, der deler hans scenenavn, 'DQ'.

Sådan så Peter Andersen ud i 2007, da han vandt Dansk Melodi Grand Prix med nummeren 'Drama Queen'.

Som navnet antyder, bliver der i den grad festet igennem til dragshows på Marielysts strandpromenade.

- Det er gået over al forventning. Vi har kørt med fulde huse til stort set alle shows, vi har lavet. De fleste kan huske mig fra Melodi Grand Prix, så snart de ser fjerene på hovedet. Det har vi kunnet bruge til at få startet stedet op, fortæller Peter Andersen til Ekstra Bladet.

'Mine bryster sad skævt'
Ligesom med standup-shows lader det til, at de forreste rækker får kunstnerkontakt til dragshows. Der er særligt én episode, som Peter Andersen husker.

- Jeg går op og synger en sang. Jeg opdager pludselig, at i den kjole, jeg har taget på, sidder brysterne så skævt, at det var helt groteskt. Der sad tre damer mellem 50-60 år nede foran, som jeg snakker med.

- Jeg siger: 'Gud, jeg har da fået en kjole på, hvor brysterne sidder skævt'. Så griner de, og jeg siger: 'Ja, det er forskellen på jer og mig, jeg kan give kjolen skylden'. Så grinte vi alle sammen.

Der bliver også givet gas som Tina Turner under de populære drag-shows. Foto: Privatfoto
Der bliver også givet gas som Tina Turner under de populære drag-shows. Foto: Privatfoto

- Regnede du med at kunne tiltrække gæster med dine shows?

- Da vi skulle i gang, var jeg nervøs for, om jeg overhovedet kunne trække folk til. Det er trods alt 11 år siden, at jeg var med i Melodi Grand Prix. Men det er heldigvis gået over al forventning.

- Tror du, gæsterne kommer for maden eller optræden?

- I starten var det mest for showet. Men nu tror jeg, det er fifty-fifty.

Selvom sæsonen stilner af, vil der stadig være liv på Restaurant DQ. De færre gæster betyder dog, at der vil være lukket flere dage om ugen. Men som bekendt; The show must go on - Derfor vil der også være show 7. september og vinteren igennem.

Det er ingen uskyldig bondekone, men derimod Peter Andersen, der giver et nummer. Foto: Per Lange
Det er ingen uskyldig bondekone, men derimod Peter Andersen, der giver et nummer. Foto: Per Lange

Mike Tramp (t.v.) sammen med broren Kim. Foto: Privat Danske kendte - 18. jul. 2018 - kl. 10:55 Mike Tramp i sorg: Den sidste ægte vesterbroer er død

Se også: Fuck Britney! Birthe vælter Smukfest