Drama i dansk reality: - Det er hjernedødt

Casper Haugaard er netop nu aktuel i 'Paradise Hotel', hvilket har givet ham en masse nye realitydeltagere som venner. Dramaet deltagerne imellem er det værste, han har oplevet

Se Casper Haugaard fortælle om det værste ved at være realitydeltager herhjemme i videoen. Producer: Martin Lorentsen

Tv-stationerne spytter realitydeltagere ud for tiden, hvor programmer som 'Ex on the Beach' og 'Love Island' forsøger at finde sin plads i tv-Danmark. De mange nye deltagere, der hænger ud på kryds og tværs, medfører meget drama.

Det fortæller Casper Haugaard fra årets 'Paradise Hotel'. Sammen med 'Paradise'-kollegaen Jonass Jensen gæstede han Ekstra Bladets tv-studie, og her var han bundærlig, da han blev spurgt til det værste ved at være realitydeltager i Danmark.

- Jeg synes helt klart, det værste er dramaet, der foregår rundt om alle folk. Det er hjernedødt. Nu har vi jo mange realitydeltagere forbi i vores lejlighed, og der bliver bare snakket, det er fuldstændigt sindssygt, siger Casper Haugaard i videoen over artiklen.

Kaster med mudder
Han har sammen med Jonass Jensen og Teitur Skoubo, der også deltager i årets 'Paradise Hotel', oprettet et lille 'Paradise'-kollektiv i København, hvor trioen bor sammen med en fjerde kammerat.

- Tænker du her på folk, der bagtaler hinanden og er vrede på hinanden?

- Både det, men også hvad folk har gjort mod hinanden. Der var jo for eksempel det med Fie (Laursen, red.) og Frederik (Skovbjerg, red.), der var blusset helt op, hvor de havde kastet mudder efter hinanden. Mange af tingene i realityverdenen er bare mudderkast, konstaterer Casper Haugaard.

Jonass Jensen da Ekstra Bladet mødte ham på hotellet i Mexico. Foto: Janus Nielsen
Jonass Jensen da Ekstra Bladet mødte ham på hotellet i Mexico. Foto: Janus Nielsen

Der er dog også mange fordele ved at være kendt for tv. Én ting er de mange følgere på sociale medier og dertilhørende sponsorater. Men hele følelsen af at være blevet taget godt imod af resten af branchen vægter også højt, fortæller de begge.

- Det er rart, at man har nogen at snakke med. For eksempel Fie (Laursen, red.) har oplevet mega meget positivt, men også rigtig meget negativt, og man kan lære af hende, hvordan man skal håndtere tingene, siger Jonass Jensen

- Ja, hun er god at sparre med, konstaterer Casper Haugaard.

Føler sig ikke udnyttet
De mener dog ikke, at de 'gamle' realitydeltagere blot lukrerer på de nye for at forblive relavante.

- Jeg føler, at de 'ældre' realitydeltagere har taget mega godt imod os, for de har selv været igennem det. De kan hjælpe os med, hvad det er, der kommer til at ske i ens liv, og hvordan vi skal forholde os til det. Så kan det være, at de bliver lidt varme igen ved at hænge ud med de nye realitydeltagere, men det er ikke, fordi jeg føler, vi bliver udnyttet, slår Jonass Jensen fast.

Du kan se interviewet med de to 'Paradise Hotel'-gutter i videoen over artiklen.

Du kan også se hele studiet med Casper Haugaard og Jonass Jensen herunder.

Skærm

Mest læste i flash!