Drømmen går i opfyldelse: DR-kendis skal være far

Ronnie Willemoes Jørgensen fra 'Gift ved første blik' skal være far til sommer

Ronnie og Louise har været kærester i 13 måneder og har det godt sammen. Foto: Privat
Ronnie og Louise har været kærester i 13 måneder og har det godt sammen. Foto: Privat

Ronnie Willemoes Jørgensen, 33, formåede ikke at finde kærligheden, da han i 2018 medvirkede i DR1-kærlighedseksperimentet 'Gift ved første blik', hvor han blev gift med Cecilie Basnov.

Ægteskabet holdt ikke for de to, og blandt andet Ronnies hund, Kenzo, skabte problemer, da han gerne ville sove i sengen med sin ejer.

Det var derfor en glad Ronnie, som sidste år afslørede, at han havde fundet kærligheden på egen hånd. Her stod han frem med den otte år yngre Louise, som var hundefrisør og ikke havde problemer med en hund i soveværelset.

De to er fortsat kærester, og i de seneste måneder har de holdt på en sød hemmelighed. Til sommer skal de nemlig være forældre for første gang. Det fortæller en glad Ronnie til Ekstra Bladet.

- Jeg har det rigtig dejligt med det. Det er en drøm, der går i opfyldelse, så det kunne ikke være meget bedre, at det skete, jubler den kommende far.

Ud over de to løver fik Kasper Laursen og Oliver Hansen også yderligere to samarbejdspartnere i form af Nikolaj Viborg og Andreas Beck fra Dialægt. Foto: DR/Per Arnesen Film, tv & radio - 7. feb. 2020 - kl. 19:05 Kaos efter 'Løvens hule': - Det har kostet mange penge

Han fortæller, at graviditeten var planlagt.

- Jeg havde en personlig udløbsdato, der hed 35, og jeg er 33 nu, og hun ville også gerne have børn. Så vi blev enige om, at det var det rette tidspunkt at gøre det på, siger han.

Ronnie og Louise var fredag til nakkefoldsscanning, hvor alt var perfekt. Foto: Privat
Ronnie og Louise var fredag til nakkefoldsscanning, hvor alt var perfekt. Foto: Privat
 

Kneb en tåre
Ronnie har siden december vidst, at hans drøm om at blive far kommer til at gå i opfyldelse i løbet af 2020.

- Jeg er ikke typen, der kniber en tåre, men det gjorde jeg, da jeg i december blev overrasket med et par små babysokker og en positiv graviditetstest. Jeg troede, det var løgn, men det var det ikke - og så var der tårer i øjnene, fortæller han.

Louise har termin 19. august og er nu lidt mere end 12 uger henne. Dermed har parret rundet det første vigtige skæringspunkt i graviditeten og er nu klar til at fortælle nyheden til offentligheden.

- Vi var til nakkefoldsscanning fredag, hvor tallene var fine, og alt var som det skulle være. Så det er bare dejligt, siger Ronnie.

Se også: Efter skilsmisse: Huset solgt på rekordtid

Plads til hund og børn
Ronnie og Louise har været kærester i 13 måneder, og de har det rigtig godt sammen.

- Det kunne ikke gå meget bedre, og nu har vi snart det hele - barn, to hunde og villa, lyder det fra den tidligere 'Gift ved første blik'-deltager.

Og begge hunde har en fast plads hos parret i soveværelset.

- Der er to hunde i soveværelset, for hun har også en lille tæppetisser - en shih tzu - og Kenzo har stadig sin side af sengen. Han laver snigeren og ligger på gulvet om aftenen, men når vi vågner, så ligger han i sengen, siger Ronnie og fortæller, at der også nok skal blive plads til babyen om nogle måneder.

Parret kender ikke kønnet, men de har bestilt tid til en ekstra scanning om to uger, hvor de kan få det at vide.

- Så kan man jo lige nå at sætte børneværelset i stand og sådan noget, fortæller den kommende far.

Se også: Omgivet af kvinder: Kæmpe succes-program kommer til Danmark

Louise og Ronnie glæder sig meget til at blive forældre. Foto: Privat
Louise og Ronnie glæder sig meget til at blive forældre. Foto: Privat
 

Mest læste i flash!
Hent flere