Dropper barsel: Tager søn med på job

Amalie Dollerup er tilbage på optagelserne af 'Badehotellet' få måneder efter fødslen af sin førstefødte

Der er stor højdeforskel på Amalie Dollerup og husbonden, Andreas Jebro, men pligterne fordeler de lige over. Foto: Mogens Flindt
Der er stor højdeforskel på Amalie Dollerup og husbonden, Andreas Jebro, men pligterne fordeler de lige over. Foto: Mogens Flindt

Det kan være svært for kvinder at få karriere og det tikkende, biologiske ur til at gå op i en højere enhed.

Amalie Dollerup lykkes med at kombinere de to.

Den 33-årige skuespiller nedkom i slutningen af juni, og i august stemplede hun ind på arbejdspladsen igen - med knægten hængende på armen.

Nervepirrende
Kostumerne, kulisserne og kameraerne var kørt i stilling til optagelserne af den syvende sæson af ’Badehotellet’.

Det var nervepirrende for den nybagte mor at tilsidesætte sit moderlige kald for en stund.

Se også: Midt under optagelserne: Nu er skuespiller blevet mor

- Det var jo at komme på arbejde på en ny måde, og det var spændende, hvordan det skulle gå.

- Det er heldigvis gået godt, siger hun til Ekstra Bladet.

Dejlige mennesker
Dollerup fik assistance af husbonden, skuespiller Andreas Jebro, der var med bag kulissen for at passe og pleje den nyfødte, lille August.

- Der er mange dejlige mennesker, og folk kommer ind og hygger, siger han.

Mor Amalie supplerer:

- Han (barnet, red.) er væk fra studiet ovre i garderoben.

- Han elsker at være i sminkerummet med alle dets lyde fra produktionen, lysene og duftene, siger hun.

Når optagelserne på 'Badehotellet' slutter i november, holder Amalie Dollerup barsel i et halvt års tid.

Skærm

Mest læste i flash!