Dropper Kim Larsen-mindeplads

Familien har frabedt sig at få opkaldt veje, steder og pladser efter Kim Larsen

Efter Kim Larsens død blev der afholdt stort mindeoptog på Rådhuspladsen til ære for den folkekære musiker.

Kim Larsens Plads eller Larsens Boulevard bliver ikke nogen realitet i den afdøde sangers hjemby, Odense.

Idéen om en gade eller et område opkaldt efter nationalskjalden opstod efter hans død 30. september sidste år.

Se også: Larsens søn: Bare ikke god nok

Men nu har familien oplyst til Odense Kommune, at de ikke ønsker at imødekomme idéen, fortæller Jane Jegind (V), by- og kulturrådmand i Odense Kommune.

- Familien ønsker ikke en plads eller en vej opkaldt efter Kim Larsen i Odense, så det respekterer vi selvfølgelig, siger hun til DR Fyn.

Skal respekteres
I Odense var der flere forskellige idéer til, hvilke områder der skulle opkaldes efter Kim Larsen. En af de personer, som dengang var begejstret for idéen om en plads, er byrådsmedlem i Odense Anders W. Berthelsen (S).

- Det, man kunne have gjort, var at lave Kim Larsens Hjørne i et indhak, der er ved Lørups Vinstue, fortæller han.

Lørups Vinstue er et værtshus i det centrale Odense, som Kim Larsen ofte besøgte. Han boede desuden i en lejlighed oven på stedet.

Der kommer ikke en mindeplads for Kim Larsen på Christianshavn. Foto: Per Lange Danske kendte - 15. sep. 2019 - kl. 17:08 Familien siger nej

Efter familiens henvendelse er der dog ikke nogen tvivl om, at der ikke bliver tale om noget mindested i Odense.

- Når familien har den holdning, og Kim Larsen også selv havde den holdning, så skal det respekteres. Så den tanke er droppet igen, tilføjer Anders W. Berthelsen.

Det er ikke kun i Odense, der har været mange gode intentioner om at få opkaldt en plads, gade eller boulevard efter Kim Larsen.

Også i København har der været et forslag om at opkalde en mindeplads på Christianshavn efter musikeren.

Det forslag blev dog droppet, efter Kim Larsens manager, Jørn Jeppesen, sendte en mail til Teknik - og Miljøudvalget, hvor han udtrykte, at familien ikke havde ønsker om sådan en plads.

Se også: Dette sted kan blive mindeplads for Kim Larsen

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere