Dyr skilsmisse: Skal betale til ekskonen i 16 år

Kristian Jensen skal betale ægtefællebidrag frem til udgangen af november 2036, efter han i slutningen af 2019 forlod sin kone til fordel for Pernille Rosendahl

Kristian Jensen og Trine Overmark Jensen til Bruce Springsteen-koncert i 2013. Foto: Claus Bonnerup
Kristian Jensen og Trine Overmark Jensen til Bruce Springsteen-koncert i 2013. Foto: Claus Bonnerup

Kristian Jensen sluttede 2019 af med at smide noget af en bombe, da han meldte ud, at han havde valgt at lade sig skille fra sin kone gennem 21 år, Trine Overmark Jensen.

Årsagen til bruddet var, at den tidligere Venstre-næstformand havde fundet sammen med sangerinden Pernille Rosendahl, der blandt andet er kendt fra bandet Swan Lee og som dommer i 'X Factor'.

49-årige Kristian Jensen og 48-årige Trine Overmark Jensen, der sammen har tre drenge, er nu blevet enige om betingelserne for deres skilsmisse. Det skriver SE og HØR på baggrund af en separationsbevilling.

Pernille Rosendahl og Kristian Jensen stod frem som par i december sidste år. Foto: Ritzau Scanpix Danske kendte Sådan blev vi kærester

Ekstra Bladet er også i besiddelse af dokumentet, hvor det fremgår, at politikeren skal betale hustrubidrag i mere end 16 år - og dermed er han altså fyldt 65 år, inden han er færdig med betalingerne.

'Kristian Jensen betaler bidrag til Trine Overmark Jensens underhold fra den 1. april 2020 til den 30. november 2036 i henhold til aftale om hustrubidrag underskrevet af ægtefællerne henholdsvis den 20. marts og den 22. marts,' står der i dokumentet.

Kristian Jensen skal betale penge til Trine Overmark Jensen, indtil han er fyldt 65 år - medmindre hun bliver gift igen. Foto: tinglysning.dk
Kristian Jensen skal betale penge til Trine Overmark Jensen, indtil han er fyldt 65 år - medmindre hun bliver gift igen. Foto: tinglysning.dk
 

Ukendt beløb
Det fremgår ikke af separationsbivillingen, hvor stort beløbet er, men det bliver slået fast, at aftalen også gælder, når separationen bliver erstattet af en eventuel skilsmisse.

Ifølge borger.dk overstiger perioden for betalingerne normalt ikke ti år, men i dette tilfælde er det altså blevet afgjort til, at Kristian Jensen skal betale i yderligere seks år.

Kristian Jensen (V) er tidligere finans-, skatte- og udenrigsminister. Foto: Claus Bonnerup Danske kendte I chok: Mest overraskende scoring siden 1985

Her fremgår det også, hvor meget standardbetalingen er, selvom det ikke vides, om det er modellen, man er gået efter i denne forbindelse.

'Familieretshuset fastsætter beløbet ud fra forskellen mellem jeres indkomster. Normalt bliver bidraget fastsat til en femtedel af forskellen på jeres indtægter,' står der på borger.dk.

Ægtefællebidraget ophører automatisk, hvis Trine Overmark Jensen bliver gift igen og kan sættes ned til 0 kroner, hvis hun for eksempel flytter sammen med en ny.

Kristian Jensen og Pernille Rosendahl var sammen på plads på MCH Arena i Herning, da FC Midtjylland 9. juli besejrede FCK og tog guldet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kristian Jensen og Pernille Rosendahl var sammen på plads på MCH Arena i Herning, da FC Midtjylland 9. juli besejrede FCK og tog guldet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Konen overtager huset
Af tingbogen fremgår det, at Trine Overmark Jensen 1. april 2020 overtog parrets hus, som Kristian Jensen flyttede ud af, da han offentliggjorde forholdet med Pernille Rosendahl.

Trine Overmark Jensen har købt Kristian Jensen ud af hjemmet, som de sammen erhvervede sig i 2000 for 1.395.000 kroner.

Hun har ifølge tingbogen betalt 1.147.500 kroner for ejerskabet over hele Herning-villaen.

Pernille Rosendahl sender en kærlig hilsen til Kristian Jensen i en svær tid. Foto: Ritzau Scanpix Danske kendte Midt i kæmpe krise: Sender stor kærlighedserklæring til Kristian Jensen

Kristian Jensen er fortsat kærester med Pernille Rosendahl, og sommeren igennem har parret delt flere billeder sammen på Instagram. Her holdt de ferie sammen på den græske ø Marathi Beach.'

Ekstra Bladet har været i kontakt med Trine Overmark Jensen, der venligt oplyser, at hun ikke ønsker at kommentere på sagen. Kristian Jensen skriver i en besked, at han heller ikke ønsker at kommentere.