Dyrkede hed sex på tv: Derfor fortryder hun ikke

Amanda Mogensen har et afslappet forhold til, at hun har haft sex på tv

Hør Amanda fortælle om at have haft sex på tv i klippet. Redigering: Henrik Houlberg

Amanda Mogensen var en af de mest markante personligheder i den sidste sæson af 'Ex on the Beach' - Danmarks med afstand mest sexrige realityprogram.

Hun var selv en tur under dynen med både Mark Bøgelund og Mikkel Søndergaard, der senere blev hendes kæreste. Det er efterhånden et halvt års tid siden, at hendes eskapader blev vist på tv-skærmen og bragt i diverse kulørte medier - heriblandt på Ekstra Bladet.

Tidligere har man hørt realitydeltagere, som eksempelvis Irina Olsen, begræde, at deres sexkapader ligger til offentlig skue både under- og efter programmet vises. Men sexen i villaen er ikke noget, Amanda Mogensen fortryder.

Bare sex
Det fortalte hun, da hun sammen med Kristian Sayre fra årets sæson gæstede Ekstra Bladet.

- Jeg har aldrig hørt for det. Heller ikke selv om jeg havde sex første aften. Jeg har aldrig hørt for det, siger Amanda Mogensen i interviewet, som kan ses i videoen over artiklen.

- Var du nervøs for, at klippene var noget, der ville hænge ved dig?

- Overhovedet ikke. Den tanke har slet ikke strejfet mig. Så næh. Jeg har det fint med, at det ligger derude, siger hun og tilføjer.

- Det er bare sex, ik?

Hør Amanda Mogensen fortælle om at have haft sex på tv i klippet over artiklen.

Se Amanda 'tilgive' Mikkel i badet herunder: