Efter 25 år: Caroline Fleming flytter til Danmark

Caroline Fleming sætter snart kursen mod Danmark sammen med sine tre børn

Caroline Fleming er klar til at vende hjem til Danmark igen. Det sker allerede til sommer. Foto: Mogens Flindt
Caroline Fleming er klar til at vende hjem til Danmark igen. Det sker allerede til sommer. Foto: Mogens Flindt

Efter 25 år i udlandet er tv-baronessen Caroline Fleming nu klar til atter at vende hjem til Danmark.

Inden længe flytter hun sammen med sine børn tilbage til Danmark, efter de har boet i London i en årrække.

Det afslørede 43-årige Caroline Fleming, da Ekstra Bladet mødte hende på den røde løber til Elle Style Awards fredag aften.

Se også: Caroline Fleming i pinlig brøler: 'Det kan du simpelthen ikke mene'

Det sker i forbindelse med, at hun sammen med sin søster Louise Eleonora Kathleen luel Albinus har overtaget Valdemars Slot efter deres afdøde far.

- Vi flytter til Danmark. Vi flytter nordpå, men ikke til Tåsinge. Men der kommer vi til at være meget, for min søster og jeg har overtaget Valdemars Slot. Så det er rigtig spændende, fortalte hun.

Caroline Fleming var et stort smil på den røde løber. Foto: Mogens Flindt
Caroline Fleming var et stort smil på den røde løber. Foto: Mogens Flindt
 

Valdemar Slot har længe kæmpet med et stort underskud, og det bliver derfor ifølge Caroline Fleming op til hende i samarbejde med sin søster at vende udviklingen.

- Vi har en livsmission foran os. En stor livsmission. Slottet har været i vores familie i 11 generationer og har kæmpet lidt, må man sige, gennem de sidste mange år. Så vi har en rigtig stor og vigtig opgave foran os. Min søster kommer til at køre det til daglig. Hun er supercool, og hun er i kampuniform. Det er naturligvis også en af årsagerne til, at jeg flytter hjem, så jeg kan være en rigtig fysisk og psykisk støtte. Det er, hvad det kræver. Det er lidt ligesom med Titanic. Vi har lige ramt isbjerget, og nu skal vi se, om vi skal synke, eller om vi skal sejle, fortalte hun videre.

Se også: Efter blodrøde tal: Det skal der ske med tv-baronessens slot

Vil have et hus
Caroline Fleming ved endnu ikke, præcis hvor hun skal bo, når hun flytter tilbage på dansk jord. Hun er dog på udkig efter et hus, hun kan leje i Nordsjælland, og hvor der er plads til hele familien.

- Vi kigger stadig efter et hus, vi kan leje. Efter så mange år i byen kunne jeg godt tænke mig at få noget have, hvor børnene kan lege, sagde hun.

Ifølge Fleming ser hendes tre børn også frem til at vende tilbage til Danmark. Faktisk kan de slet ikke vente.

- Mine børn er lykkelige. De har bedt og tigget i flere år om at flytte hjem, og det er jo så vidunderligt, for de er stadig små nok til, at de kan nå at få, hvad jeg tror, er den største gave, man kan få som barn, og det er en dansk opvækst. Jeg flyttede jo selv fra Danmark, da jeg var syv år, så jeg ved ikke, hvad det vil sige at kunne cykle i skole, fortalte hun.

Se også: Kærligheden brast: Caroline Fleming er blevet single

Fleming og familien regner allerede med at flytte til Danmark inden for et par måneder.

- Vi flytter her i slutningen af sommeren. Jeg må være helt ærlig. Jeg har virkelig tænkt meget over det her, og jeg er virkelig klar til at flytte hjem. Jeg synes, Danmark har alt.

Caroline Fleming har tre børn fra tidligere forhold. Sammen med sin tidligere ægtemand Rory Fleming, som hun blev skilt fra i 2008, har hun datteren Josephine, der snart starter i syvende klasse, og sønnen Alexander, der begynder i tiende klasse på Herlufsholm Kostskole, når de flytter til Danmark.

Sammen med fodboldspilleren Nicklas Bendtner har hun endvidere sønnen Nicholas, der skal starte i tredje klasse.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere