Efter brud: - Jeg er aldrig på udkig efter nogen

Den kendte sexolog leder ikke efter kærligheden efter bruddet med sin gamle flamme Falke

Joan Ørting og Falke er ikke længere et par. Sexologen er ikke på udkig efter kærligheden. Privatfoto
Joan Ørting og Falke er ikke længere et par. Sexologen er ikke på udkig efter kærligheden. Privatfoto

Tidligere på året kunne en glad Joan Ørting fortælle, at hun havde kastet sin kærlighed på den 58-årige Falke, som hun har kendt i over 30 år. Men kærligheden brast, og i sidste måned offentliggjorde sexologen, at hun og kæresten Falke er gået hver til sit.

- Vi er gået videre i livet. Vi har haft et halvt år som kærester, men vi fandt ud af, at vi havde forskellige værdier, sagde Joan Ørting dengang.

Hun fortæller til Ekstra Bladet, at hun ikke har nogen mand for tiden. Men det er ikke noget, der bekymrer den 59-årige sexolog.

- Jeg er aldrig på udkig efter nogen. Vi skal ikke ud og finde kærlighed, det kommer lige pludselig, siger hun.

Kendte 'Mange kvinder vil prøve at kysse med en anden kvinde'

Tror ikke på Tinder

Hvis man sidder med en forhåbning om at matche med den kendte sexolog på en dating-app som Tinder, bliver man dog skuffet. Joan Ørting er nemlig fast besluttet på, at kærligheden skal findes ude i det virkelige liv.

- Jeg er ikke til dating-apps. Jeg skal ikke have en, før det sker af sig selv, og vi støder ind i hinanden i det virkelige liv.

- Jeg er bare så spændt på livet, og hvad livet tilbyder, fortæller hun.

Sexologen har tidligere dannet par med forfatteren Carsten Islington. Parret var gift i 18 år men blev skilt fra tilbage i 2015.