Efter bruddet: Kan score millioner

Simon Makienok og Ibi Støving har sat deres fælles lejlighed til salg for et noget højere beløb, end de i 2014 købte den for

Ibi Støving og Simon Makienok i 2016. Foto: Jonas Olufson
Ibi Støving og Simon Makienok i 2016. Foto: Jonas Olufson

Efter måneders spekulation bekræftede Simon Makienok og Ibi Støving i slutningen af 2019, at de to ikke længere dannede par.

'Ibi og Simon har ikke været sammen i et år - der er ingen drama. Og de ønsker hinanden held og lykke i fremtiden. Og udover det er der ingen yderligere kommentar fra nogle af dem om deres privatliv,' skrev fodboldspillerens agent, Michael Stensgaard, dengang i en sms til Ekstra Bladet.

Til Zulu Awards 2020 valgte Ibi selv at smide tøjet for at slå et slag for mangfoldighed og diversitet. Foto: Per Arnesen/TV2 Film, tv & radio - 16. mar. 2020 - kl. 22:58 Ibi afslører 'skøn' nøgen-nyhed

Nu tager det tidligere ægtepar skridtet mod et liv hver for sig. De har nemlig sat deres fælles lejlighed til salg via ejendomsmægleren Adam Schnack.

Den 260 kvadratmeter store herskabslejlighed på syv værelser vil 29-årige Simon Makienok og 45-årige Ibi Støving have 11,2 mio. kr. for, og hvis det ønske går i opfyldelse, kan de se frem til en milliongevinst.

Lejligheden købte de ifølge Tingbogen sammen i juli 2014 - få måneder før de i september sagde ja til at blive gift med hinanden.

Dengang betalte de 7,1 mio. kr. for lejligheden i ejendommen, hvor der er elevator og adgang til en stor fælles tagterrasse.

I december sidste år bekræftede Ibi Makienok og Simon Makienok, at de ikke længere dannede par. Foto: Jonas Olufson Danske kendte - 22. jan. 2020 - kl. 08:55 Den er god nok: Har scoret kendt radiovært

'Entré med god plads til garderobe, herfra adgang til separat soveværelse og gæstetoilet. Tre fantastiske sydvest vendte stuer en suite orienteret mod H.C. Andersens Boulevard (den ene benyttes i dag som værelse/kontor, og en anden som soveværelse),' står der i salgsannoncen, der fortsætter:

'Den store opholdsstue i midten ligger i åben forbindelse med smuk herskabelig spisestue, hvorfra der er adgang til hyggeligt og funktionelt indrettet køkken og pigeværelse beliggende ud til stille gårdmiljø. Dertil yderligere et soveværelse og badeværelse med kar.'

For 11,2 mio. kr. kan du blive ejer af Simon Makienok og Ibi Støvings lejlighed. Foto: Lars Gundersen & Ejendomsmægler Adam Schnack A/S.
For 11,2 mio. kr. kan du blive ejer af Simon Makienok og Ibi Støvings lejlighed. Foto: Lars Gundersen & Ejendomsmægler Adam Schnack A/S.
 

'Overalt i lejligheden er der de smukkeste detaljer i interiør, stuklofter og fyldningsdøre, og hvert et rum gemmer på sine egne særlige finurligheder, lysindfald og dragende kig imellem rum, ud over horisonten og nogle af Københavns absolut smukkeste bygninger som rundt om liggende kulisse,' fortsætter salgsannoncen.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Simon Makienoks agent, Michael Stensgaard, som oplyser, at fodboldspilleren ikke har lyst til at kommenterer boligsalget.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ibi Støving gennem hendes presseansvarlige hos Panorama Agency.

Ibi Makienok overraskede alle, da hun under Zulu Awards 2020 pludselig gik helt nøgen på scenen. Det er hun dog langt fra den eneste, der har gjort. Se hende - og en række andre danske kendtes nøgne overraskelser - her. (+)

Du kan se en video af den store herskabslejlighed her. Se billederne af lejligheden herunder:

1 af 9 Foto: Lars Gundersen & Ejendomsmægler Adam Schnack A/S.
2 af 9 Foto: Lars Gundersen & Ejendomsmægler Adam Schnack A/S.
3 af 9 Foto: Lars Gundersen & Ejendomsmægler Adam Schnack A/S.
4 af 9 Foto: Lars Gundersen & Ejendomsmægler Adam Schnack A/S.
5 af 9 Foto: Lars Gundersen & Ejendomsmægler Adam Schnack A/S.
6 af 9 Foto: Lars Gundersen & Ejendomsmægler Adam Schnack A/S.
7 af 9 Foto: Lars Gundersen & Ejendomsmægler Adam Schnack A/S.
8 af 9 Der er adgang til fælles tagterrasse Foto: Lars Gundersen & Ejendomsmægler Adam Schnack A/S.
9 af 9 Ibi Støving og Simon Makienok i 2016. Foto: Jonas Olufson