Efter depression: Nu skal stjerneproducer være med i nyt DR-program

Chief 1 skal være med i et nyt DR-program til efteråret

Chief 1 er i strålende humør. Han skal være med i et nyt program på DR til efteråret. Foto: Ernst van Norde
Chief 1 er i strålende humør. Han skal være med i et nyt program på DR til efteråret. Foto: Ernst van Norde

Lars Pedersen, der er bedre kendt som Chief 1, har spændende planer i vente til efteråret, efter at han tidligere har døjet med en depression. Han vender tilbage til tv-skærmen, da han skal være en del af et nyt program på DR.

Det afslører produceren over for Ekstra Bladet i et langt interview i forbindelse med 'Vi elsker 90'erne og det bedste af 00'erne' i Aarhus

- Jeg er med i et stort program til efteråret på DR, der hedder 'En sang fra hjertet' sammen Cutfather, Ankerstjerne og Lina Rafn. Det er et musikprogram, men det handler meget om at give musik til andre og gøre folk glade, siger Chief 1 til Ekstra Bladet.

Den 48-årige sanger og producer var eftertragtet, og han kommer til at få en bærende rolle i programmet.

- Blu ringede til mig og sagde, at de rigtig gerne ville have mig med, og så kom jeg ind til en casting. Jeg har faktisk en ret stor rolle i programmet, så det er noget af et tv-comeback.

Se også: Dansk sanger om tragedie: Jeg svigtede min datter

Musik som gave
Chief 1 forklarer, at programmets omdrejningspunkt kommer til at handle om at give musik til hinanden fremfor at bruge musik som et konkurrenceelement som i eksempelvis 'X Factor'.

Her vil deltagerne kunne give en gave i form af en sang til en person, der står dem nær.

- Det kan være, at der er en, der skal fri til sin kæreste. Eller en kræftpatient, der takker hele sygeplejerskeafdelingen oppe på Rigshospitalet. Det kan være nogle hårde, men fantastiske historier.

Aldrig set før i Danmark
Konceptet bag programmet er helt nyt i Danmark.

- Det er aldrig prøvet det før. Det er BBC, som har lavet det, og de bruger Danmark til at prøve det, fordi Danmark har været så gode med eksempelvis 'X Factor'. Det er et format opdaget af BBC.

Den tidligere dommer i 'Stjerne for en aften' har været væk fra tv-mediet i et stykke tid, men han mener, tiden er den rigtige nu.

- Jeg kan godt lide tv-mediet, men man skal gøre det, når man har lyst.

Programmet blev optaget tilbage i december 2017, men det får præmiere til efteråret.

Se også: Dansk succesband efter megahit: Havde ikke et job i 20 år

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere