Efter dødstrusler mod Mascha Vang: Nu beskyttes hun af bodyguard

Den kendte blogger Mascha Vang var ledsaget af en bodyguard ved fredagens Danish Beauty Award

Efter at have modtaget adskillige dødstrusler følte Mascha Vang sig nødsaget til at hyre en bodyguard til sidste uges Danish Beauty Award. Foto: JØRGENSEN JAKOB
Efter at have modtaget adskillige dødstrusler følte Mascha Vang sig nødsaget til at hyre en bodyguard til sidste uges Danish Beauty Award. Foto: JØRGENSEN JAKOB

Da den populære danske blogger Mascha Vang troppede op til fredagens Danish Beauty Award i Tivoli Congress Center var det med en noget uvant kavaler ved sin side.

I anledningen af den store prisfest havde tv-kendissen nemlig hyret en bodyguard til at passe på hende.

Bodyguarden fulgte således en rystet Mascha Vang gennem hele aftenen, og sørgede også for, at hun kom sikkert hjem.

Se også: Line Baun: Glad for mine store bryster

Se også: Efter shitstorm om 'fede'-program: Mascha Vang modtager dødstrusler

Mascha Vangs deltagelse i TV-programmet 'Min fede træner' har gennem det seneste stykke tid resulteret i vrede seere og 'adskillige modbydelige og detaljerede dødstrusler', som hun selv beskriver det på sin blog.

Alvorlige trusler, som ikke blot har været rettet mod hende selv, men også mod hendes datter og familie. Og det havde altså fået den 37-årige tv-personlighed til at frygte for sin sikkerhed ved fredagens awardshow.

Det skriver Realityportalen.dk.

Se også: Eggers om Maschas dødstrusler: Det er så langt ude

Udover den ekstra sikkerhedsforanstaltning er de voldsomme trusler også blevet anmeldt til politiet.

'Jeg har tilbragt hele dagen på politistationen, 8 timer, sammen med et efterforskningshold, der har taget professionel hånd om de dødstrusler jeg har fået på min datter, familie, og mig selv – samt afpresning sideløbende. FORDI jeg er med i et tv-program!' skrev Mascha Vang blandt andet i et blogindlæg i ugen op til Danish Beauty Award.

Mascha Vang ved Danish Beauty Award 2017. Foto: FLINDT MOGENS
Mascha Vang ved Danish Beauty Award 2017. Foto: FLINDT MOGENS
 

Den store prisoverrækkelse endte dog alligevel positivt for den flittige blogger, som endte med at vinde Forbrugerprisen for sin nye selvbrunerserie, der blev lanceret i efteråret.

'Jeg tror næsten godt man kan forestille sig, at det var mere end almindelig glædeligt for mig, ovenpå sidste uge. Jeg blev/er simpelthen så boblende glad indeni, over denne fornemme pris. Tænk engang, serien blev lanceret i efteråret, og her i foråret har den høstet to meget fornemme priser allerede, Allergy Award og Forbrugerprisen til Danish Beauty Award – wow!' skriver Mascha Vang i sit seneste indlæg.

'Som jeg skrev inden, så var jeg jo ikke helt glad for at skulle op på den scene, og jeg sad da også og rystede noget i bukserne op til. Men da så jeg hørte mit navn, så skal jeg satme lige love for jeg fik hevet op i de lange gevandter, og de bette ben var ikke til at holde tilbage,' fortsætter hun.

Se også: Mascha Vang vinder fornem pris: Men måtte forlade festen

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra Mascha Vang, da hun i øjeblikket er i gang med at optage et nyt tv-program i Sydamerika.

Se også: Dansk verdensstjerne ramt af hjernesvulst

Se også: Blond popstjerne kommer på Grøn

Janet Jackson under en koncert i 2015. Foto: All Over Intl. kendte - 2. maj. 2017 - kl. 20:06 Verdenskendt sangerinde bekræfter rygte: Nu er det i Guds hænder

Skærm

Mest læste i flash!