Efter DR-fyring: Nu skifter Jacob Riising kanal

Tv-værten kommer i foråret til at kunne ses i flere underholdningsprogrammer

Den populære tv-vært Jacob Riising fik sig en noget anderledes start på sin tv-karriere. Hør ham fortælle om det i dette interview i 'Dahl på Hack'

I efteråret blev Jacob Riising fyret efter 19 år som fastansat på DR. Det var i forbindelse med den store sparerunde, at Riising 10. oktober fik sparket efter lang og tro tjeneste.

Se også: Kendt DR-vært fyret efter 19 år: Et stort chok

Dengang beskrev han fyringen som noget af et chok, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Alt tyder nemlig på, at Jacob Riising ikke kommer til at kede sig i sin nye tilværelse som freelancer, hvor der er godt gang i butikken.

DR har allerede hyret Riising som vært for forårets omgang 'Versus', og i dag kan Kanal 5 afsløre, at han skal stå i spidsen for en af kanalens nye og helt store satsninger.

Se også: DR-profil tager stort skridt efter overraskende fyring

Det bliver nemlig Jacob Riising, der skal styre løjerne og de talentfulde unge mennesker, når Kanal 5 dette forår sender familieunderholdningsprogrammet 'Voice Junior', der efter fem sæsoner på TV2 skifter kanal.

- Voice Junior er et virkelig stærkt format, og jeg tror, det i høj grad skyldes det umiddelbare i talentet, den stærke stemme og drømmene bagved. Selvom man er 12, kan man sagtens drømme – og synge som en drøm. Derfor kunne jeg ikke sige nej, da jeg blev tilbudt værtstjansen. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og er sikker på, vi kommer til at levere gyldne øjeblikke, fortæller Jacob Riising i en pressemeddelelse.

Som 14-årig fik Jacob Riising sit folkelige gennembrud, da han udgjorde bagdelen på kamelen Joanna. Foto: DR Danske kendte - 20. jan. 2019 - kl. 13:25 Dansk tv-vært startede karrieren som røven på en kamel

Mens Jacob Riising er spritny i 'Voice Junior'-sammenhæng, vender to velkendte coaches tilbage til programmet. Både Joey Moe og Wafande er tilbage i dommer- og coachstolen, og det efterlader ét tomt sæde til en ny.

Valget er faldet på tidligere 'X Factor'-dommer og 'All Together Now'-holdkaptajn Mette Lindberg.

- Jeg glæder mig helt vildt til at finde og guide de nye unge sangstjerner og tage plads i den knaldrøde læderstol mellem Joey og Wafande. Vi ser meget frem til at møde masser af talentfulde børn og unge - og for øvrigt, hvis man ikke har meldt sig til casting endnu, så kan man heldigvis stadig nå det! siger Mette Lindberg.

'Voice Junior' bliver sendt på Kanal 5 i løbet af foråret.

Skærm

Mest læste i flash!