Efter DR-værters Barbie-bryllup: Afslører unik detalje

Det blev en sammenblanding af Barbie, Beyoncé, Disney prinsesser og rappere, da Pelle Peter Jensen og Maria Arcel blev gift ved en stor ceremoni på Bornholm

Der var tale om noget af en fest, da de to DR-værter sagde ja til hinanden. Foto: Petra Kleis
Der var tale om noget af en fest, da de to DR-værter sagde ja til hinanden. Foto: Petra Kleis

Der var ikke sparet på noget - og slet ikke på farven lyserød - da DR-værterne Pelle Peter Jensen og Maria Arcel sagde ja til hinanden på Bornholm lørdag eftermiddag.

Iført et lyserødt jakkesæt med tilhørende lyserødt Gucci-halstørklæde så den kendte dj og radiovært sin brud skride op ad den lyserøde løber i kirken.

Og der var da heller ikke et øje tørt hos gæsterne, da parret efter at have sagt 'ja' til hinanden tog af sted fra kirken i en lyserød sportsvogn.

Til Ekstra Bladet fortæller radiovært Maria Arcel, at de havde en helt fantastisk dag.

'Det har været verdens mest fantastiske døgn. Vi kan slet ikke forstå det endnu. Men vi føler os som verdens heldigste og lykkeligste', skriver hun i en besked fra Bornholm, hvor brudeparret netop er vågnet.

DR-værterne har da heller ikke sparet på kreativiteten omkring brylluppet.

Ikke nok med at de selv har designet deres vielsesringe, og Maria Arcel har syet sin egen brudekjole, så har parret også 'designet' et nyt efternavn specielt til dem.

Se også: DR-værter gift ved Barbie-bryllup

Parret har selv designet deres ringe, og man må sige, at de er blevet helt unikke. Foto: Privat/Maria Arcel
Parret har selv designet deres ringe, og man må sige, at de er blevet helt unikke. Foto: Privat/Maria Arcel
 

Helt unikt navn
De har nemlig valgt at smede Jensen og Arcel sammen i en helt ny form og hedder nu begge Jencel til efternavn.

Det er efter alt at dømme første gang, at nogen har taget deres såkaldte 'fame name' som eksempelvis det kendte 'Brangelina' (en sammentrækning af Brad Pitt og Angelina Jolie, red.) og rent faktisk gjort det til deres efternavn.

Ikke desto mindre er det præcis, hvad parret har gjort.

'Ja, vi hedder officielt Jencel - godkendt i folkeregistret og oprettet som nyt efternavn', skriver Maria Jencel til Ekstra Bladet.

Dagen bliver da også beskrevet som noget af en begivenhed.

'Det var de 140 mennesker, vi elsker allermest samlet til en stor kærlighedsfestival på Bornholm. Når 'My Big Fat Greeak Wedding' møder Barbie, Beyoncé, Disney Prinsesser og alle rappere i Danmark, så får du bare en virkelig magisk fest! Det var alt, vi drømte om og meget mere', fortæller hun.

Og der var da også nok af den danske kendisskare til stede ved brylluppet.

Rapperen Kidd, tv-værten Gyrtih Ross, Tony Scott, Sara Bro, Anders Stegger, Andrew Moyo, Specktors og Nicholas Kawamura.

Også skuespilleren Roslinde Mynster  og skuespiller Frida Brygmann var at finde på de mange billeder fra festlighederne.

Festen fortsatte da også helt til klokken 6 om morgenen, hvor parret fulgtes hjem, mens de så solopgangen.

Se også: Vild forelskelse: DR-værter er blevet kærester

Alle festlighederne har været præget af temafarven lyserød. Dagen før brylluppet var parret også klædt i Barbies yndlingsfarve til en middag før den store fest. Foto: Privat
Alle festlighederne har været præget af temafarven lyserød. Dagen før brylluppet var parret også klædt i Barbies yndlingsfarve til en middag før den store fest. Foto: Privat

Se også: DR-vært skal giftes

Fandt sammen på job
Det nygifte par arbejdede sammen på programmet 'Sommermorgen' sidste sommer, og her opstod der tilsyneladende sød musik i studiet.

I hvert fald kunne Pelle Peter Jensen i begyndelsen af september bekræfte over for Ekstra Bladet, at han havde fundet sammen med sin medvært.

- Vi har været kærester i omkring en måned. Når man møder et menneske, man godt kan lide, og går op og ned ad hver dag, så udvikler ting sig, lød det.

Og i januar faldt han så på knæ for sin Maria under en ferie i Tanzania og modtog - med brudens egne ord - verdens største ja.

Se også: Bendtner hylder ny DR-vært: Så lækker er hun

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere