Efter fire dage: Hollywood-stjerne vil skilles

Nicolas Cage vil have retten til at ophæve sit bryllup, fire dage efter han blev gift i Las Vegas

Nicolas Cage. Foto: Ritzau Scanpix/AP
Nicolas Cage. Foto: Ritzau Scanpix/AP

Humøret var højt i Las Vegas i sidste weekend, da Nicolas Cage giftede sig med sin kæreste gennem et år, den 34-årige makeup-artist Erika Koike.

Faktisk var den 55-årige skuespiller for godt kørende.

Se også: Folk er flade af grin over Nicolas Cage: Hvordan er det lige han ser ud?

I onsdags, fire dage efter vielsen, anmodede Nicolas Cage en dommer om at annullere ægteskabet, og hvis det ikke lader sig gøre, vil han skilles.

Det skriver flere udenlandske medier, herunder The Blast.

Spritkørsel
Ifølge TMZ, der angiveligt er i besiddelse af Nicolas Cages retsdokumenter, påstår Cage, at han den lørdag var så påvirket af alkohol, at det tangerede forgiftning.

Således sagde han impulsivt ja uden at kunne overskue konsekvenserne.

Se også: Ulykke på filmoptagelser: Hårdslående skuespiller opereret

Angiveligt påstår Nicolas Cage desuden, at hans nye kone heller ikke havde fortalt hele sandheden om sit forhold med en anden mand eller hendes sag om spritkørsel.

Fjerde kone
TMZ mener også at have talt med et vidne, der så Nicolas Cage og Erika Koike skændes foran Bellagio Hotel i kølvandet på vielsen.

Erika Koike er Nicolas Cage fjerde kone.

Se også: Presley skal skilles for fjerde gang

Skuespilleren blev gift første gang i 1995 med kollegaen Patricia Arquette. Ægteskabet varede i seks år.

I 2002 giftede han sig med Elvis' datter, Lisa Marie Presley, men kun tre måneder senere gik de hvert til sit.

Hans tredje hustru, Alice Kim, var han sammen med i 12 år - fra 2004 til 2016. Sammen fik de sønnen Kal-El.