Efter Ghita-gate: Jeg er o.k.

Efter et vildt interview med Ghita Nørby taler Iben Maria Zeuthen nu om episodens indflydelse

Få de første minutter af det omdiskuterede interview her. Video: Radio24syv

Når et interview (mis)lykkes, skaber det røre i medieverdens andedam.

Det må siges at være tilfældet med journalist på Radio24syv Iben Maria Zeuthens interview med den folkekære skuespiller Ghita Nørby.

Begge kvinder har indtil nu været relativt tavse om episoden, men onsdag har Iben Maria Zeuthen lavet et opslag på Instagram, hvor hun fortæller om den vilde modtagelse af interviewet.

'På syv dage har omkring 400 tusind personer lyttet til min seneste udsendelse, ‘Hele Danmarks Ghita’. Det gør udsendelsen til den mest aflyttede i 24syvs historie, og det efter blot en uge. Mange har kærligt spurgt mig, om jeg er ok ovenpå den seneste uges virak. Det er jeg.'

En anden side
Den ellers elskværdige Ghita Nørby skælder i programmet Iben Maria Zeuthen huden fuld, hvilket nok også kan lægges til grund for den store interesse for interviewet.

Det står nemlig i noget stærk kontrast til den Ghita Nørby, som Danmark ellers er blevet vant til. Interviewet er ud over at være blevet lyttet til af 400.000 mennesker også i vid udstrækning blevet parodieret af satireprogrammet Den Korte Radioavis, som også har hjemme på Radio24syv.

Iben Maria Zeuthen takkede nej til at uddybe opslaget, da Ekstra Bladet henvendte sig.

Du kan læse hele opslaget her.

Foto: Jonas Olufson Meninger Ditte Okman: Ghitas opførsel var vanvittig

Foto: Per Folkver Meninger Karen Thisted: Ghita er min store heltinde