Efter hård fødsel: Politiker far for tredje gang

Jakob Ellemann-Jensen har netop fået sig en velskabt søn med kæresten Anne Marie Preisler

Efter en lang fødsel kan fødevare- og miljøminister Jakob Ellemann-Jensen nu kalde sig far til tre. Foto: Jens Dresling
Efter en lang fødsel kan fødevare- og miljøminister Jakob Ellemann-Jensen nu kalde sig far til tre. Foto: Jens Dresling

Det var ikke let, men ud kom han.

Fødevare- og miljøminister Jakob Ellemann-Jensen har offentliggjort på sin Facebook-profil, at han søndag aften blev far for tredje gang.

Jakob Ellemann-Jensen kan nu tilføje en efternøler til børneflokken, der allerede tæller to teenagere. Foto: Ditte Valente
Jakob Ellemann-Jensen kan nu tilføje en efternøler til børneflokken, der allerede tæller to teenagere. Foto: Ditte Valente

Lang fødsel
Til et billede af den nyfødte søn skriver Venstre-politikeren, at det dog var en lang og sej fødsel.

'Efter mere end 36 timer med veer måtte der et kejsersnit til at få den unge mand på 54 cm og 4,5 kilo til verden. Han har det godt, og han ligner Bud Spencer.'

'Moderen har det godt, men er noget træt efter en lang fødsel. Faderen har det også godt, og er lettere grådlabil', skriver 44-årige Jakob Ellemann-Jensen.

Barnet har han fået med kæresten 39-årige Anne Marie Preisler, som han bor sammen med i et hus tæt på Birkerød.

Politikeren har to teenagebørn fra et tidligere forhold med sin ekskone. De to gik fra hinanden i 2014.

Jakob Ellemann-Jensen er søn af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og journalist Alice Vestergaard.

Mest læste i flash!
Hent flere