Efter Hothers sorg: Huset solgt

Cecilie Hother og Thomas Honoré har solgt deres 260 kvadratmeter villa nord for København

Vejrværten Cecilie Hother og Thomas Honoré har været ægtefolk siden 2014. Foto: Mogens Flindt
Vejrværten Cecilie Hother og Thomas Honoré har været ægtefolk siden 2014. Foto: Mogens Flindt

Efter en sørgmodig periode tilsmiler lykken Cecilie Hother og hendes husbond, Thomas Honoré.

Det er lykkedes ægteparret at sælge hans villa i Lyngby nord for København.

Se også: Cecilie Hother måtte droppe koncert

Thomas Honoré satte for første gang villaen på 260 kvadratmeter til salg i 2017 for 12,5 millioner kroner.

Nu, omkring to år senere, er der givet håndslag på salget, og de nye købere overtager villaen om en uges tid.

Det fremgår af det nye skøde.

Det er rart
40-årige Cecilie Hother og den ni år ældre Thomas Honoré glæder sig naturligt over salget.

De har i over et år tegnet, bygget og indrettet et nyt hus blot 400 meter væk fra det solgte hus og slipper dermed for at vedligeholde og betale for to ejendomme på en gang.

Se også: Sætter million-villa til salg - igen

- Det er altid dejligt at flytte ind i et nyt hus, når det andet er solgt.

- Det er - alt andet lige - rart, siger Cecilie Hother.

Millionrabat
Trods en fornem placering tæt på naturskønne områder lykkedes det ikke Thomas Honoré at sælge patriciervillaen til ønsket pris.

Honoré, der er direktør i et dansk konsulentfirma med over 1300 ansatte, måtte tage huset af markedet to gange og gå omkring to millioner ned i pris, før køberne sagde ja.

Se også: Tv-vært i vildt byggeprojekt: Sådan går det

Prisen tæller 10,3 millioner kroner, men parret er ikke desto mindre tilfredse.

- Det er meget normalt, at man går lidt ned i pris.

- Man sætter huset til den pris, man ønsker at få, og så tager man den derfra, siger hun.

Købte eks ud
Thomas Honoré købte huset i 2003 med sin tidligere kone for 4.550.000 kroner.

I forbindelse med skilsmissen købte han ekskonen ud. Huset var da vurderet til otte millioner kroner.

Cecilie Hother lægger sag an mod sin tidligere partner. Foto: Jonas Olufson Danske kendte - 7. apr. 2019 - kl. 11:32 Cecilie Hother i bitter fejde: Ser frem til retssagen

Cecilie Hother og Thomas Honoré er lige nu travlt beskæftiget med at pakke ned, så de kan flytte ind i deres nybyggede hus.

- Hvis jeg lyder lidt groggy, er det altså bare, fordi vi har haft så travlt med at pakke og rydde op, siger vejrværten med et smil.

Mistede barn
Tidligere i år blev Cecilie Hother og Thomas Honoré ramt af sorgen, da de mistede deres endnu ufødte barn.

Tabet tynger stadig, men familien bearbejder sorgen og fortsætter tilværelsen med oprejst pande.

Se også: Cecilie Hother efter tab af søn: - Jeg er ikke okay

- Med alt, der er sket, er det rart at tage hul på et nyt kapitel, siger en berørt Cecilie Hother.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere