Efter indbrud hos chefredaktør: - Det er skræmmende

Onsdag fik Se og Hørs chefredaktør Niels Pinborg ubudne gæster i lejligheden

Se og Hørs chefredaktør, Niels Pinborg, var kun væk i kort tid. Foto: Jonas Olufson
Se og Hørs chefredaktør, Niels Pinborg, var kun væk i kort tid. Foto: Jonas Olufson

Nedlukningen af Danmark har holdt flere danskere hjemme i stuerne, og i går var første gang i ti uger, at chefredaktøren for Se og Hør, Niels Pinborg, forlod hjemmet for en kort stund.

Da han kom hjem til lejligheden, efter et kort besøg inde på kontoret, behøvede han ikke at låse sig selv ind. I den korte tid, han var væk, havde han nemlig haft ubudne gæster i lejligheden.

Klokken 14 forlod han sit hjem, og omkring 15.40 smadrede tyvene døren til Niels Pinborgs lejlighed.

Til Ekstra Bladet fortæller Niels Pinborg, at de ubudne gæster var på besøg i tre minutter før under- og overboer fik slået alarm og ringet til politiet, der var meget hurtigt fremme.

Naboerne havde både hørt og set et par mænd bryde ind i lejligheden og flygte fra stedet i en hurtig fart.

Se også: Komiker vil sælge: Her er prisen

Alligevel lykkedes det dem at komme afsted med nogle dyre ure, en grå Mulberry man purse og en MacBook.

'For første gang i ti uger var jeg på kontoret og derfor ikke hjemme i dag, da to-tre iskolde typer valgte at besøge mig midt på eftermiddagen. Man kan se på billedet, at de havde glemt nøglen. Det tog dem tre minutter, og så var de væk igen', skriver Niels Pinborg i et opslag på Facebook.

Han uddyber over for Ekstra Bladet:

- Det er noget bøvl. Det er meget tydeligt, at de har villet ind for enhver pris. Det er det mest skræmmende, for jeg er forsikret, og de har ikke stjålet ting, der er uvurderlige for mig, eller som jeg er følelsesmæssigt tilknyttet til. Jeg har ikke fotoalbums med mine børns første skridt. Det er ure, der kan erstattes. Det mest intimiderende er, at de har vidst, hvad de er gået efter, og samtidig er det første gang siden marts, at jeg ikke var hjemme og sad i mit køkken og arbejdede, siger Niels Pinborg til Ekstra Bladet

Her ses det gennemrodede værelse. Foto: Privat
Her ses det gennemrodede værelse. Foto: Privat
 

Se også: Hjalmer i strid med dansk malerfirma

Meget målrettet
Indbruddet skete midt om eftermiddagen i en tid, hvor mange danskere arbejder hjemmefra. Derfor var det et held, at Niels Pinborg ikke befandt sig i lejligheden.

Chefredaktøren undrer sig dog over, at tyvene kom, lige efter han havde forladt lejligheden, og hvorvidt de har holdt øje med ham.

- Der var ingen, der vidste, at jeg ikke var hjemme i går. Jeg kørte en spontan tur ind på kontoret. Så derfor kan jeg heller ikke lade være med at tænke over, hvor de vidste det fra?, siger han og fortsætter:

- Det er det mest intimiterende. Jeg er glad for, at jeg ikke var hjemme. Der har været en kæmpe kraft, de er kommet ind med. Det var en forstærket dør, og den har de smadret fuldstændig. Det er helt vildt. Jeg ville ikke kunne sparke den dør op, uanset hvor meget jeg prøvede, siger Niels Pinborg, der er overbevist om, at indbruddet ikke er begået af nogen, han kender.

Her ses den smadrede dør. Foto: Privatfoto.
Her ses den smadrede dør. Foto: Privatfoto.

Tyvene har angiveligt kun været i det ene værelse, hvor Pinborg havde sine ure, og ifølge chefredaktøren er de gået meget målrettet efter netop de eksklusive ure.

Selvom situationen på mange måder har været dramatisk, tager Pinborg dog det hele med oprejst pande.

- Det er trods alt ting. Jeg er ikke følelsesmæssigt knyttet til dem. Men det er irriterende at bruge tid på, og det er træls, at mine underboer skal have den oplevelse. Jeg ville selv blive skræmt fra vid og sans, hvis jeg havde oplevet det. Det er midt om eftermiddagen, og folk var på vej hjem på det her tidspunkt, og tyvene var iskolde, når de sparker døren ind på den her måde, siger Niels Pinborg og fortsætter:

- Jeg er irriteret over det bøvl, jeg skal igennem. Men jeg har ikke en følelse af at være blevet über-krænket. Jeg føler mig ikke personligt forulempet. Jeg er irriteret over alt det pis og alt det, mine naboer og underboer skal igennem. Det er det, der fylder, siger Pinborg og fortæller, at sagen nu er i forsikringens hænder.

- Så håber jeg bare, at der snart kommer styr på det hele.

Medvirkede i tv-program
Sidste år medvirkede Niels Pinborg i tv-programmet 'Til middag hos' på TV3. Her fremviste han blandt andet sin samling af ure til de andre medvirkende og dermed også resten af Danmark, som kunne se med hjemme fra stuerne.

Ifølge Niels Pinborg kan det meget vel være den vej igennem, at tyvene har fået deres viden om hans ursamling, og hvor den befandt sig.

Du kan se billeder af urene, der er blevet stjålet, nedenfor:

Billedgalleri

1 af 2 
2 af 2 

Niels Pinborg efterlyser i forbindelse med folk, der ved noget om indbruddet og understreger, at han blandt andet savner:

'Et Rolex fra 69, GMT Master, Pepsi, fat font red back med så pæn patinering, som man kan få, og et IWC TopGun Miramar, Pilots Watch'.

Ure, der ifølge Niels Pinborg er over 100.000 kroner værd.