Efter kokain-skandale: Sådan går det nu

- Han har det rigtig godt, lyder det om Hugo Helmig fra farmand, Thomas Helmig

Sidste år aflyste Hugo Helmig alle sine koncerter som konsekvens af sit stofmisbrug. Foto: Finn Frandsen
Sidste år aflyste Hugo Helmig alle sine koncerter som konsekvens af sit stofmisbrug. Foto: Finn Frandsen

Det var en storsmilende Thomas Helmig, der torsdag aften mødte op på den røde løber med sin kone, Renée Toft Simonsen, under armen i forbindelse med premieren på 'Den skaldede frisør - The Musical', som han har været med til at lave sammen med den kendte instruktør Susanne Bier.

Her kunne popikonet blandt andet fortælle, at det går rigtig godt med hans søn, musikeren Hugo Helmig, som valgte at aflyse alle sine koncerter i 2019 som konsekvens af et alvorligt kokainmisbrug, som han var faldet tilbage i.

Som konsekvens overnattede Hugo Helmig en nat i detentionen, efter han havde gået rundt i Aarhus ude af stand til at tage vare på sig selv.

- Det går skidegodt. Han har det rigtig godt, sagde Thomas Helmig med et smil til den fremmødte presse, da snakken faldt på Hugo Helmig.

- Han knokler med sin musik. Han har det rigtig godt, så det er dejligt, sagde han videre.

Thomas Helmig og fruen på den røde løber. Foto: Mogens Flindt
Thomas Helmig og fruen på den røde løber. Foto: Mogens Flindt

Familietræf
Både Thomas Helmig og Hugo Helmig skal spille på årets Roskilde Festival, hvor festivalen fejrer 50 års jubilæum. Det glæder Thomas Helmig sig meget til.

Se også: Taler ud om Hugos kokainskandale: - Det har været et mareridt

Udover Hugo skal også Thomas Helmigs niece Clara og hans svigersøn, Lord Siva, spille under festivalen.

- Det bliver rigtig fedt. Jeg glæder mig til at spille der igen. Jeg har ikke spillet der i 17 år, så jeg glæder mig enormt meget til at spille der. Orange Scene er noget af en krabat at kæmpe med. Det er sjovt. Det er en udfordring, sagde han med et smil og fortsatte:

- Vi (Thomas og familien, red.) spiller ikke samme dag. Men jeg tager lige derud et par dage inden og hører de andre, for jeg spiller jo først lørdag. Det bliver fedt, og så håber jeg da også, at de kommer og ser mig, sagde han og afslørede, at man kan se frem til flere overraskelser i forbindelse med hans optræden på Orange Scene.

- Der kommer surprise-gæster under mit show. Men om det er familie, kan jeg ikke afsløre. Det er det ikke indtil videre, men nu må vi se, hvad der sker. Jeg har i hvert fald gæster med. Det skal nok blive rigtig fedt, sagde han hemmelighedsfuldt.

Ifølge Thomas Helmig går det rigtig godt med sønnen, Hugo Helmig. Foto: Mogens Flindt
Ifølge Thomas Helmig går det rigtig godt med sønnen, Hugo Helmig. Foto: Mogens Flindt
 

Se også: Politiet anmeldt i Hugo Helmigs kokainsag

Tæt samarbejde
Den seneste tid har Thomas Helmig haft fuldt fokus på arbejdet med 'Den skaldede frisør - The Musical'. Et arbejde, som han har nydt i fulde drag.

Se også: Hugo Helmig tilbageholdt af politiet i kæmpe kokainrus

- Det har været fedt. Det har været en oplevelse. Jeg har aldrig prøvet det før. Det har Susanne (Bier, red.) egentlig heller ikke på den måde. Det har været skidesjovt, sagde han og fortsatte:

- Hun (Susanne Bier, red.) har været enormt ambitiøs, og hun vil have, at det er i orden. Sådan er jeg også. Vi har mødtes en del, for jeg har skrevet musik til to af hendes film, så vi har arbejdet sammen før. Men det er første gang, vi har haft et så tæt samarbejde.

Her ses Thomas Helmig og sønnen, Hugo, sammen til superligakamp mellem AGF og Hobro IK på Ceres Park i Aarhus. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Her ses Thomas Helmig og sønnen, Hugo, sammen til superligakamp mellem AGF og Hobro IK på Ceres Park i Aarhus. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

Hugo Helmig er blevet indlagt i kølvandet på sit kokainmisbrug. Foto: Tariq Mikkel Khan Danske kendte - 13. maj. 2019 - kl. 14:44 Hugo Helmig aflyser alle koncerter efter kokain-skandale

1 af 2 Sidste år aflyste Hugo Helmig alle sine koncerter som konsekvens af sit stofmisbrug. Foto: Finn Frandsen
2 af 2 Sidste år aflyste Hugo Helmig alle sine koncerter som konsekvens af sit stofmisbrug. Foto: Finn Frandsen