Efter kokaindom: Medina droppet af Folkekirkens Nødhjælp

Dommen får nu konsekvenser for Medinas velgørenhedsarbejde

Popdronningen Medina erkendte sig fredag formiddag skyldig i at have kørt i alkohol- og kokainpåvirket tilstand.

Den forseelse koster den 35-årige sangerinde en bøde på 43.500 kroner. Derudover får hun frakendt sit kørekort i tre et halvt år.

Medina modtog i dag en bøde på 23.000 for at have kørt bil med alkohol i blodet og 20.500 for at have kørt bil med kokain i blodet. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 23. mar. 2018 - kl. 11:00 Medina dømt for narkokørsel

Indtil nu har Medinas samarbejdspartnere ikke været meget for at kommentere hendes dom, men nu oplyser Folkekirkens Nødhjælp, hvor Medina har været ambassadør siden 2015, at man har besluttet at afbryde samarbejdet.

- Samarbejdet med Medina er nu stoppet, og det er sket på en trist baggrund. Vi har dog ikke været i tvivl om beslutningen, fordi sagen handler om noget så alvorligt som at køre bil i alkohol- og narkotikapåvirket tilstand og dermed risikere at bringe andre menneskers liv i fare, lyder det fra kampagnechef Mulle Juul Korsholm i en pressemeddelelse.

- Medina har haft en særlig rolle i forhold til at engagere de yngre generationer i vores arbejde med flygtninge, og når man skal fungere som rollemodel for unge, så går det ikke at være dømt for at køre bil påvirket af alkohol og stoffer. Derfor er vi ikke i tvivl om, at samarbejdet må slutte, selv om det på mange måder er ærgerligt, lyder det endvidere.

Se også: Nu igen: Medina ændrer sit navn

I pressemeddelelsen fremgår det, at Medina ikke har modtaget penge for sin indsats for Folkekirkens Nødhjælp, hvor hun har haft sin egen såkaldte Mevation-bevægelse - en sammentrækning af Medina, Motivation og Nation - der havde til formål at få unge mennesker til at interessere sig for verdens flygtningekriser.

Her kan man blandt andet komme med på såkaldte Mevations Tours, hvor man besøger flygtningelejre.

Da engelske prins Harry besøgte Danmark i oktober, havde han specifikt bedt om at møde Medina i forbindelse med hendes velgørenhedsarbejde.

I august designede Medina en tøjkollektion i samarbejde med Custommade og Boozt.dk  ved navn Mevation. Overskuddet gik direkte til Mevation. Foto: PR
I august designede Medina en tøjkollektion i samarbejde med Custommade og Boozt.dk ved navn Mevation. Overskuddet gik direkte til Mevation. Foto: PR

Se også: Derfor ville prins Harry møde Medina

Ingen kommentarer fra lingerifirma
Også hos lingerifirmaet Missya har smukke Medina slået sine folder. Siden sidste sommer har hun designet to undertøjskollektioner for firmaet.

Her har man ingen kommentarer til Medinas dom.

'Tak for din mail, selvom jeg beklageligvis må meddele dig, at vi ikke kan udtale os om samarbejdet med Medina. Vi må derfor henvise dig til hendes manager', lyder det fra firmaet i en mail til Ekstra Bladet.

Medina agerer selv reklamesøjle for sit undertøjsdesign for Missya. Foto: PR
Medina agerer selv reklamesøjle for sit undertøjsdesign for Missya. Foto: PR

Se også: Utroligt: Medina får bank af blogger
Har stoppet samarbejdet
I juli meddelte Medina på sin Instagram-profil, at hun havde indgået et samarbejde med Garmin Danmark.

'Jeg vil bl.a. bruge deres 360 graders kameraer til at give jer eksklusivt adgang til mine koncerter,' lød det i opdateringen.

Garmin bekræftede samarbejdet over for Ekstra Bladet, men nu er firmaet anderledes kortfattet om sangerinden.

'Vi har ikke længere et samarbejde med hende,' skriver Stefan Hemmingsen i en mail til Ekstra Bladet.

Han har ikke vendt tilbage på spørgsmålet om, hvorvidt samarbejdet er ophørt før eller efter dommen.

Ekstra Bladet har gentagne gange forsøgt at få en kommentar til sagen fra Medinas management. Indtil videre uden held.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen