Efter kun en måned: Nu er hun single igen

Mai Manniche er ikke længere i et forhold

Mai Manniche er atter ledig på markedet, efter hun har været i et forhold i en måned. Foto: Anthon Unger
Mai Manniche er atter ledig på markedet, efter hun har været i et forhold i en måned. Foto: Anthon Unger

For to uger siden fortalte smykkedesigneren Mai Manniche, der driver smykkevirksomheden Jewlscph, til Ekstra Bladet, at hun havde fået en kæreste, og at hun var smaskforelsket i ham.

På daværende tidspunkt ville hun dog ikke ud med, hvem det var, hun havde kastet sin kærlighed på.

’Ja, det er skønt - dog stadig så nyt, at jeg holder ham privat lidt endnu’, skrev hun i en sms til Ekstra Bladet, hvor hun dog gerne ville fortælle, at kæresten hed Rasmus, og at de havde mødt hinanden i et fitnesscenter.

Se også: Mai Manniche er blevet forelsket

Men her blot et par uger efter er kærligheden bristet, og 35-årige Mai Manniche er atter single.

Det afslører hun på sin Facebook-profil, hvor hun skriver:

'Tilbage til singlelivet. Ingen kommentarer, det er jo sommer....'.

Mai Manniche har ikke mistet modet og vil stadig fortsætte med at date. Foto: Mogens Flindt
Mai Manniche har ikke mistet modet og vil stadig fortsætte med at date. Foto: Mogens Flindt

 

Fungerede ikke
Til Ekstra Bladet fortæller Mai Manniche, at det hurtigt gik op for hende, at forholdet ikke var det rigtige, og at hun og ekskæresten derfor gik fra hinanden i weekenden.

'Det er meget lige til. Jeg fandt ud af, at det ikke var var et forhold for mig, og så er det jo bare med at komme videre hurtigt. I et forhold skal man kunne grine sammen og af sig selv,' skriver hun i en sms til Ekstra Bladet.

Se også: Koster millioner: Gustavs drøm i opfyldelse

Hun nåede kun at være kæreste med sin nu ekskæreste i en måned, før de gik fra hinanden.

'Jeg er selvfølgelig ked af det. For jeg troede, det var noget. Men omvendt må jeg også huske på mig selv, og det er vigtigt at være i det rigtige forhold. Men intet brud er sjovt,' understreger hun.

Smykkedesigneren fortæller dog, at hun bestemt ikke har opgivet kærligheden i kølvandet på bruddet.

'Jeg er jo så priviligeret, at jeg får mange tilbud, så derfor er jeg også hurtig til at skrive, at jeg er single, så der måske er en anden spændende mand, der skriver,' fortsætter hun.

Se også: Kim Kardashian deler hudløst ærligt billede

Til spørgsmålet om, hvorvidt der allerede er en ny sød mand på krogen, er svaret fra Mai Manniche noget kryptisk:

'Ja faktisk. Det er jo altid godt med et nyt fokus... Men det holder jeg lidt for mig selv. Et er dog sikkert, jeg er begyndt at date igen. Det havde jeg en del år, hvor jeg holdt mig fra, men jeg vil gerne finde kærligheden,' understreger hun.

Skærm

Mest læste i flash!