Efter lang kamp: Nu er 43-årig komiker blevet far

Den 43-årige komiker har fået en lille dreng

Geo er blevet far til sit andet barn. Foto: Jonas Olufson
Geo er blevet far til sit andet barn. Foto: Jonas Olufson

'Livet er sgu da helt fantastisk', skriver en lykkelig Geo - med det borgerlige navn Christian Heltboe - på sin Instagram-profil.

Han er netop blevet far til sit andet barn - en lille dreng, der har fået navnet Mattis - med sin kone, lægen Ditte Skovgaard March, som Geo kalder 'Lægen fra Århus'.

I sit opslag fortæller Geo ærligt om, at det har været svært for parret at blive gravide.

De nåede at bruge alle de såkaldte 'fertilitetsforsøg', de havde ret til i offentligt regi, og selvom de blev gravide flere gange, endte alle gangene desværre med uønskede aborter.

'Så vi forlod fertilitetsmarkedet med beskeden: 'Vi tror ikke på I kan få børn sammen, så I skal overveje æg - eller sæddonor'', skriver Geo.

Geo med Ditte Skovgaard March til Zulu Comedy Galla i 2017. Foto: Mogens Flindt
Geo med Ditte Skovgaard March til Zulu Comedy Galla i 2017. Foto: Mogens Flindt
 

Se også: Dansk komiker overlevede kræft - nu skal han giftes med læge

Til sidst lykkedes det alligevel på en privatklinik. Og ikke bare hvilken som helst klinik.

'Som den opmærksomme læser kan se, så ligner Mattis, Lars Ulrich - ja ham fra Metallica. Og det er ikke et tilfælde. Mattis er nemlig 'bagt' i Lars Ulrichs barndomshjem, hvor fertilitetsklinikken ligger. Så i princippet føler Lægen Fra Århus og jeg at vi har fået barn med Lars Fra Metallica - bliver ikke større', slår han fast.

43-årige Geo fandt sammen med Ditte Skovgaard March i oktober 2015 - nogle måneder efter, at han og ekskonen Christiane Vejlø var gået fra hinanden. De har sammen datteren Effie.

Geo blev ramt af testikelkræft i 2011. Han har tidligere fortalt meget ærligt om, at kemobehandlingerne har gjort ham steril, og at han derfor fik frosset sæd ned, inden han gik i gang med behandlingerne.

Og nu er det altså lykkedes.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Geo til familieforøgelsen, men det har ikke været muligt.

Se også: Kendt komiker skal skilles