Efter 'Luksusfælden': Får stadig hjælp af kæresten

Før levede hun fedt for kærestens penge, men efter Lene fik besøg af 'Luksusfældens' eksperter, har piben fået en anden lyd

Drømmen om et fælles hus er tættere på end nogensinde for Lene og Thomas. Foto: TV3
Drømmen om et fælles hus er tættere på end nogensinde for Lene og Thomas. Foto: TV3

I aftenens afsnit af 'Luksusfælden' mødte vi 34-årige Lene, der trods en kæmpe gæld på over 400.000 kroner ikke betalte en krone af. I stedet kørte hun på økonomisk frihjul hos kæresten, Thomas.

Mens han knoklede for pengene på en boreplatform, gik hun shop-amok på nettets mange tøjbutikker.

Med eksperterne og Thomas' hjælp fik Lene dog skruet en plan sammen, der vil gøre hende gældfri i løbet af blot fire år. Da Ekstra Bladet fanger hende på telefonen for at høre, om hun fortsat har overholdt budgettet, er svaret klart:

- Det har jeg, siger hun og tilføjer hurtigt:

- Og jeg har ikke shoppet!

Lenes kæreste Thomas støtter hende med 3000 kroner om måneden til at betale gælden af. Foto: TV3
Lenes kæreste Thomas støtter hende med 3000 kroner om måneden til at betale gælden af. Foto: TV3

Se også: Eksperter i chok: Har aldrig set noget lignende

Se også: 'Luksusfælden': Betalte ikke regninger i seks år

Kører på skinner
Efter mange år, hvor Lene ikke har skænket sin økonomi en tanke, skulle man måske tro, at det ville være vanskeligt for hende pludseligt at sætte tæring efter næring, men det er ikke tilfældet.

- Det har været helt fint. Jeg har jo ikke manglet noget, så det er bare at stramme ballerne lidt sammen, siger hun.

- Nu har jeg jo også en sød kæreste, der betaler 3000 til mig om måneden, så jeg kan blive hurtigere færdig.

Det går mildest talt strygende med at nedbringe gælden. Så sent som i sidste uge formåede Lene at indfri et af hendes mange lån.

- De sendte et tilbud på 10.000, selvom jeg skyldte dem 17, så jeg tænkte, 'det var da værd at tage imod', fortæller hun.

Se også: 'Luksusfælden'-eksperter fik nok: Forlod par med milliongæld

Savner bilen
Lene fortryder på ingen måde sin deltagelse i programmet, selvom hun indrømmer, det var en hård opstart.

- Lige de første par dage var det lidt grænseoverskridende med alle de kameraer og alle de spørgsmål, man lige skulle forholde sig til, siger hun.

- Og så var eksperterne jo heller ikke så flinke i starten, men de ser jo det hele med økonomiske øjne, hvor vi andre har lidt flere følelser i det.

Lene savner stadig sin bil, som hun måtte sælge i programmet, men alt i alt synes hun, det er et beskedent tab til gengæld for en ordentlig økonomi.

- Jeg har jo min kærestes bil, når han er ude på boreplatformen, og når han er hjemme, kører han mig, eller jeg cykler, siger hun.

Skærm

Mest læste i flash!