Efter Nephew: Nyt job til Simon Kvamm

Sangeren er sprunget ud som fotomodel

Simon Kvamm udforsker nye sider af sit talent. Foto: Per Lange
Simon Kvamm udforsker nye sider af sit talent. Foto: Per Lange

Simon Kvamm er en mand med mange talenter, hvor komik og musik nok er de mest kendte. Og nu kan han så også føje fotomodel til cv'et.

På dette års Smukfest i Skanderborg takkede han og hans gendannede band Nephew af for denne gang, hvilket tilsyneladende har givet Kvamm tid til at sige ja til en modelopgave for det danske tøjmærke Matinique.

I en afskedssalut på Instagram i forbindelse med den afsluttende Smukfest-koncert skrev Kvamm:

'Vi har nu gjort alt hvad vi satte os for - der er ikke flere flag at plante for nu - og derfor vil vi hver især vende os mod andre projekter'.

Et af disse projekter har vist sig at være en opgave som fotomodel.

Se også: Flot afsked: Farvel og tak til Nephew

Billederne har Kvamm selv lagt på Instagram, hvor han skriver: 'ANNONCE: Så blev man sgu lige model!'

Og at dømme efter reaktionerne på Instagram har Simon Kvamms følgere intet problem med at se deres idol i en ny sammenhæng.

'En af DK's smukkeste mænd', 'For en gangs skyld blev jeg ikke irriteret over en reklame', 'Knivskarp' og 'Wow! Blev der sagt!' lyder det i nogle af de mange kommentarer, der primært er forfattet af kvinder.

 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere