Efter opsigelse: Scorer stort DR-job

Sofie Østergaard er tilbage på DR i bedste sendetid

Sofie Østergaard skal være vært på 'Versus' i det nye år. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Sofie Østergaard skal være vært på 'Versus' i det nye år. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

'Jeg er glad og stolt!'

Sådan indleder Sofie Østergaard sit seneste opslag på Instagram. Her afslører den populære tv-vært, at hun har scoret et nyt og stort job i primetime.

'Jeg har fået den kæmpe store ære, at være vært på et af mine egne absolut yndlingsprogrammer, VERSUS!', skriver hun.

I opslaget afslører hun yderligere, at der allerede er fastsat en dato for, hvornår hun igen kan ses på DR1.

'Vi er allerede i fuld gang med optagelserne og jeg glæder mig, til I alle kan følge med fra 4. januar. Jeg lover at hoppe i andet end en badekåbe, samt at gøre mit aller bedste, for at udfylde de kæmpe store sko, efter Jacob Riising', skriver hun.

Sofie Østergaard har en lang række DR-programmer på sit cv. Blandt andet har hun stået i spidsen for børnenes MGP og været vært på 'Guld i købstæderne' og på 'KreaKampen'.

I forbindelse med sidste efterårs store sparerunde i DR valgte Sofie Østergaard selv at sige op. Det gjorde hun dagen før den barske prikkerunde.

Sofie Østergaard er blandt andet kendt som vært på 'Guld i købstæderne', MGP og på 'SommerSummarum'. Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen Danske kendte - 10. okt. 2018 - kl. 07:30 DR-vært inden store prikkedag: - Jeg har sagt min stilling op

'Jeg har masser af tanker i mit hoved her til aften! I morgen bliver en forfærdelig dag hos DR. En masse dygtige og kompetente medarbejdere mister deres job. Indtil for minutter siden, var jeg ansat hos DR. Jeg har sagt min stilling op', skrev hun på Instagram.

Siden har Sofie Østergaard arbejdet som freelancer og brugt ekstra tid på sin danseskole.

Da Ekstra Bladet mødte hende i sommer, fortalte Sofie Østergaard, at opsigelsen fra DR havde gjort hende godt.

- Det var noget mindre hårdt at sige farvel til DR, end jeg troede. Det handler absolut ikke om, at jeg ikke kunne lide at være der, for jeg holder meget af DR. Men for mig har det givet en frihed og en kontakt med min mavefornemmelse. Den har jeg ikke haft på samme måde før, sagde hun.

Se også: DR-vært sagde op: Det har givet mig frihed

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar til det nye værtsjob fra Sofie Østergaard.

Mest læste i flash!
Hent flere