Efter otte år: Her er min kæreste

Jesper Steinmetz viste forleden sin kæreste frem på den røde løber

Jesper Steinmetz har været optaget i otte år. Alligevel har offentligheden ikke set meget til hans kæreste. Foto: Ritzau Scanpix/Niels Henrik Dam
Jesper Steinmetz har været optaget i otte år. Alligevel har offentligheden ikke set meget til hans kæreste. Foto: Ritzau Scanpix/Niels Henrik Dam

Den kendte TV2-korrespondent Jesper Steinmetz er kendt for at gå stille med dørene, når det kommer til sit kærlighedsliv.

Derfor hører det også til sjældenhederne, at han viser sin kæreste, Kieran, som han har dannet par med i otte år, frem.

Men til premieren på musikforestillingen 'Divaer i glas' i Tivoli havde han taget Kieran under armen på den røde løber og tog sig tid til at få taget et par billeder af den fremmødte presse.

Du kan se billedet af parret herunder ...

Jesper Steinmetz sammen med Kieran. Foto: Mogens Flindt
Jesper Steinmetz sammen med Kieran. Foto: Mogens Flindt

Til premieren fortalte 52-årige Jesper Steinmetz, der i flere år har været åben om, at han er homoseksuel, også lidt mere om sit forhold til Kieran.

- Min sommerferie starter i dag. Vi tager til Irland, hvor min kæreste er fra, fortalte Steinmetz til ugebladet Se og Hør og fortsatte:

– Det er det længste forhold, jeg nogensinde har været i, og vi har været sammen i otte år.

Se også: TV2-vært i SAS-fly: Måtte sikkerhedslande i København

Blev single i 2009
Jesper Steinmetz har tidligere dannet par med den ti år yngre journalist Niels Dahl. De to gik dog fra hinanden i 2009, efter de havde dannet par i over fem år.

- Det er rigtigt, at Niels og jeg ikke længere er kærester. Det er aldrig sjovt at skulle igennem det, når man har været sammen så længe, men sådan er det, sagde Steinmetz i den forbindelse til Billed-Bladet.

Siden da har Steinmetz dog fundet kærligheden på ny.

Se også: Kendt vært forlader TV 2

Skærm

Mest læste i flash!