Efter politianmeldelse: Kendt blogger lukker biksen

- Jeg lukker min salgsside ned på Instagram, for det giver alt for meget stress med folk, som ikke modtager deres varer, siger Fie Laursen efter politianmeldelse

Fie Laursen siger i sin video på YouTube, at hun tager det helt roligt med politianmeldelsen for bedrageri. Foto: Olivia Loftlund
Fie Laursen siger i sin video på YouTube, at hun tager det helt roligt med politianmeldelsen for bedrageri. Foto: Olivia Loftlund

Tidligere har Ekstra Bladet kunnet fortælle, at Mads Westen fra Holbæk har indgivet en politianmeldelse mod Fie Laursen, fordi hun aldrig har sendt den denimjakke, som hans 13-årige datter har købt af bloggeren via Instagram for over to måneder siden.

Ifølge Mads Westen, så har han, hans kone og deres datter forsøgt at kontakte Fie Laursen på forskellige sociale medier i et forsøg på at få jakken eller deres penge retur.

Men alle forsøg på at komme i kontakt med Fie Laursen har været forgæves, og nu har det resulteret i en politianmeldelse for bedrageri.

Over for Ekstra Bladet afviser Fie Laursen, at der er tale om bedrageri og fortæller, at hun ikke har modtaget beskeder fra Mads Westen.

- Har det været hans kone eller datter, der har skrevet til mig, så har jeg ikke opdaget det, forklarer Fie Laursen

Hun fortæller også, at hun ikke har været så opmærksom på beskeder, der er kommet ind på hendes salgsside, og det kan være derfor, at familien ikke har hørt fra hende.

- De kunne have ringet, de har mit nummer fra MobilePay, e-mailet mig eller sendt en besked over Facebook, så havde jeg set deres besked. Jeg opdager det ikke så nemt, hvis folk skriver over Instagram eller tagger mig på Facebook, siger Fie Laursen.

Mads Westen har politianmeldt Fie Laursen. Foto: Olivia Loftlund Danske kendte - 7. aug. 2018 - kl. 06:15 Fie Laursen politianmeldt for bedrageri

Får ikke kun pengene tilbage
På sin Instagram-profil har Fie Laursen lavet en række videoer i sin 'story', hvor hun fortæller sin version af sagen.

Her deler hun den besked, som hun har sendt til Mads Westen i dag på Facebook som følge af politianmeldelsen.

I beskeden tilbyder hun familiefaren langt mere end bare pengene tilbage for den manglende denimjakke.

Foto: Fie Laursens instagram
Foto: Fie Laursens instagram

- Jeg tilbyder en bog med autograf og lidt ekstra tøj samt pengene tilbage. For det har ikke været min mening, at pigen ikke skulle have sin jakke, siger Fie Laursen.

Men det tilbud har Mads Westen ikke tænkt sig at tage imod, ligesom at han heller ikke kommer til at svare bloggeren på hendes besked.

Maja Bebe er kendt for sin flotte krop, og hun viste glædeligt sin nye kavalergang frem til Reality Awards 2018. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 12. jun. 2018 - kl. 22:05 Dansk babe ærgrer sig: Nye bryster er ikke store nok

Til Ekstra Bladet fortæller han, at han vil afvente, hvad politiet kommer frem til, og derfor ikke vil udtale sig mere i sagen.

- Efter samråd med politiet har vi ikke besvaret henvendelsen, som er fundet i beskedanmodninger, efter Fies offentliggørelse af sit screenshot med sin besked, siger Mads Westen.

Har sendt pakken
Bloggeren står fast på, at hun har sendt pakken med denimjakken til kunden, men at den må være gået tabt i posten.

- Den pakke er sendt afsted. Jeg tager altid billeder af pakkerne, som jeg sender til mine fans. Det er synd, at hun aldrig har fået sin jakke, og at jeg ikke har set beskederne. Jeg tager selvfølgelig ansvar for, at han (Mads Westen, red.) skal have de penge, og jeg det har også skrevet til ham, siger Fie Laursen i videoen på YouTube.

Ekstra Bladet har spurgt Fie Laursen, om hun kan fremvise dokumentation for, om hun har sendt pakken.

Se også: Dansk kendis er blevet single: 'Dejligt at være en fri fugl'

Hertil svarer hun, at hun lægger billederne af pakkerne på sin Instagram-story. En sådan story forsvinder dog efter nogen timer, og Fie Laursen kan derved ikke dokumentere, at hun har sendt pakken.

Fie Laursen siger også, at det aldrig har været hendes intention at stjæle fra en 13-årig pige.

- Hvis jeg ville tjene penge på at sælge varer, som jeg aldrig sender, så ville jeg nok vælge at snyde folk for dyre ting, som Gucci-sko, ikke en denimjakke til 140 kroner, siger Fie Laursen.

Lukker salgsside
For at andre ikke skal blive snydt for deres varer i fremtiden, fortæller Fie Laursen, at hun lukker sin salgsside 'SaleByFie' på Instagram.

- Jeg lukker min salgsside ned på Instagram, for det giver alt for meget stress med folk, som ikke modtager deres varer. PostNord er heller ikke de hurtigste til at aflevere breve, og det giver mig bare stress, forklarer Fie Laursen.

Fie Laursen fortæller til Ekstra Bladet, at hun fortsat ikke har hørt fra politiet vedrørende anmeldelsen.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere