Efter sex-video: Folk skriver jeg skal dø

Fie Laursen er blevet et yndet hadobjekt på de sociale medier, fordi hun har haft sex i 'Ex on the Beach'

Det er denne video, der har affødt de voldsomme reaktioner mod Fie Laursen. Video: Dplay

Det skulle være så dejligt, men den seksuelle akt mellem Jeppe Risager og Fie Laursen i gårsdagens afsnit af 'Ex on the Beach' har fået voldsomme konsekvenser for Fie Laursen, der svines til i et omfang den ellers så skandalevante realitystjerne aldrig tidligere har oplevet.

Det sker som en direkte konsekvens af det klip, som Discovery Networks frigav fra programmet, og som blev viderebragt i flere danske medier - herunder Ekstra Bladet.

- Jeg oplever rigtig meget had. Jeg har det fint med, at jeg har lavet de her ting i programmet, og jeg har det fint med, at man viser det, men det er ikke fedt at læse kommentarerne. Folk er modbydelige, siger Fie Laursen og giver eksempler.

- Folk skriver, at jeg er ulækker, en luder og at jeg skal dø. Der er rigtig meget 'slutshaming' målrettet mig. Det er sjovt, at det altid er pigen, der lægges for had og ikke fyren. Der er ingen negative kommentarer på, at Jeppe også har sex. Det var det samme, da Amanda og Mark var sammen i programmet, der var det også kun Amanda, der blev lagt for had.

Fie Laursen medvirker i 'Ex on the Beach', der fik premiere i sin anden sæson i går. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Fie efter topløse fotos: Jeg taber mig ikke

Skrev jeg skulle aflives
Ifølge Fie Laursen har hun aldrig tidligere oplevet 'så modbydelige kommentarer'.

- En skrev, at jeg skulle aflives, og at vi måtte håbe, 'hun ikke lægger æg'. Det hele handler om, at jeg er billig.

De voldsomme kommentarer affødte en fysisk reaktion hos realitystjernen.

- I går fik jeg hovedpine og kastede op, og jeg er altså ikke gravid, jeg kastede op, fordi jeg fik det fysisk dårligt. Det er 100 procent værre, end jeg havde regnet med, siger hun.

Foto: Dplay Film, tv & radio - 17. mar. 2019 - kl. 07:47 Se det her: Første par knalder i 'Ex on the Beach'

Fie Laursen efterlyser derfor et større fokus på 'slutshaming', fordi ingen har fortjent den byge af beskeder, som har været målrettet hende.

- Der skal sættes noget fokus på det, og folk skal forstå, at der skal to til tango. Hvorfor er det altid pigen, det skal gå ud over, og pigen der skal svines til? Vi er i 2019, men alligevel er det kvinden, det går ud over. Mark og Jeppe er champs i folks øjne, siger hun.

Hvorfor er der forskel på mænd og kvinder, når det gælder sex, spørger Fie Laursen. Foto: Anthon Unger
Hvorfor er der forskel på mænd og kvinder, når det gælder sex, spørger Fie Laursen. Foto: Anthon Unger

Kaldes søko
Det stemmer overens med Jeppe Risagers oplevelse. Da Ekstra Bladet talte med ham tidligere på dagen, spurgte vi til, om han havde oplevet meget had på de sociale medier. Her lød svaret:

- Rigtig, rigtig mange skriver, og jeg har overraskende nok ikke fået én eneste dårlig kommentar endnu.

Ifølge Fie Laursen kommer de negative kommentarer både fra han- og hunkøn, og hun efterlyser en generel solidaritet mennesker imellem.

- Der er faktisk næsten flere kvinder, der skriver, at jeg er en luder. Jeg er også blevet kaldt en søko. Det bliver mere personligt, og folk skriver, at jeg har en klam røv, og at jeg er fed. Så det handler ikke kun om sex, siger hun.

Se også: Ny dansk realityflirt: Vi dater

Den ellers så medievante realitykendis har ikke en løsning på problemet, men hun har besluttet sig for, at det er slut med at læse kommentarer på nettet fremover.

- Jeg har lært, at der ikke kommer noget ud af at svare folk, for man kan ikke nå ind til folk, der allerede har et had. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man har et behov for at mobbe andre mennesker på den måde i kommentarfeltet. Det ville jeg aldrig selv gøre, siger hun.

Ekstra Bladet spurgte i går Discovery Networks, der står bag 'Ex on the Beach' herhjemme, hvorfor det var nødvendigt at vise sexscenerne i programmet. Du kan læse svarene herunder.

Discovery Networks: Derfor viser vi det

Hvorfor vælger I at vise klippet af Fie Laursen og Jeppe Risager, der har sex i 'Ex on the Beach'?

- Som med alle andre scener, vi vælger at vise i ’Ex on the Beach’, har denne scene en betydning for handlingsforløbet i serien. Scenen med Fie og Jeppe er vigtig, for at du som seer bedre kan forstå deres forhold og de ting, som senere kommer til at ske i villaen, lyder det fra Katrine Herforth, der er programchef hos Discovery Networks Danmark.

Hvorfor er det nødvendigt at vise?

- Som i alle andre produktioner sammensætter vi programmerne og udvælger de scener, som er vigtige for det overordnede handlingsforløb. Vi har derfor de scener med i programmerne, som vi vurderer er vigtige, for at man som seer kan forstå deltagernes efterfølgende reaktioner og følelser, lyder det fra programchefen.

Hvilke etiske overvejelser ligger bag beslutningen?

- Den konkrete sexscene er som nævnt en del af en historiefortælling om Fie og Jeppes forhold, som vi vurderer er nødvendig for det overordnede handlingsforløb.  Reality-genren er ikke ny, og vi tror ikke, at det kommer bag på hverken seere eller deltagere, at dating kan involvere sex. Det gør det også ude i virkeligheden. Når det så er sagt, sørger vi selvfølgelig for, at deltagerne er klar over, hvad de går ind til, og at alt foregår i fuld forståelse mellem alle parter.

Mange vil nok mene, at det er et voldsomt klip, der ligger på grænsen til porno. Hvor går grænsen i jeres øjne?

- Vi er naturligvis meget bevidste om, hvad og hvor meget vi viser i programmerne. Man vil komme til at se sex-scener i ’Ex on the Beach’, men programmet er meget mere end det. For sex-scenerne i programmet er altid med for en grund, og de er vigtige for at forstå de følelser, reaktioner og relationer, som deltagerne har i programmet.

Har I ikke et etisk ansvar over for mindreårige, der kigger med?

- ’Ex on the Beach’ vises aldrig før kl. 22.00 på Kanal 4, hvor man må formode, at de fleste mindreårige er gået i seng. Endvidere kommer der en advarsel før alle programmer. På dplay skal du tilkendegive, at du er over 15, inden du kan se programmerne.

Man har tidligere set at de i eksempelvis i 'Paradise Hotel' forsøger at bløde seancen op ved at putte frugter over deltagernes private dele. Har I overvejet at gøre det samme?

- Vi bruger logoer, hvor vi vurderer, der er et behov.

Konsulterer I deltagerne, før I viser klippene?

- Alle deltagere ved, at de bliver filmet 24/7, og at alt i princippet kan bruges i programmerne. Som på alle andre produktioner er der derudover naturligvis tæt kontakt til deltagerne løbende.

Har I i sidste eller nuværende sæson eksempler på sex-scener, der bliver for voldsomme til at vise. Og har I i så fald et konkret eksempel?

- Da vi filmer 24/7 igennem mange uger, og kun sender 3x45 minutter om ugen, er der naturligvis mange ting og scener, som aldrig rammer fladen. Afgørende for os er hele tiden, at vi viser de scener og situationer, som er vigtige for handlingsforløbet, og som giver seerne en bedre forståelse for, hvorfor deltagerne agerer og føler som de gør.

Skærm

Mest læste i flash!