Efter sønnens død: - Vi har grebet alle chancer

Hans Otto Bisgaard og hans kone, Hanne, mistede sønnen Jeppe fredag aften

Billedet er taget på Jeppes 47 års fødselsdag, 17. juni 2018. Han døde omgivet af sin familie. Foto: Privat
Billedet er taget på Jeppes 47 års fødselsdag, 17. juni 2018. Han døde omgivet af sin familie. Foto: Privat

Den kendte tv- og radiovært Hans Otto Bisgaard og hans kone, Hanne, måtte fredag eftermiddag tage afsked med deres søn.

Jeppe Bisgaard, der led af kræft i hjernen, var fyldt 47 år en måned forinden.

Om dagene efter sønnens alt for tidlige død siger den erfarne vært:

- Det er alle mulige følelser, der farer igennem en. Først og fremmest savn, men vi tænker også på alle de fantastiske oplevelser, vi har haft sammen, fortæller han til Ekstra Bladet.

Sønnen døde tre år efter, han fik konstateret kræftsygdommen, omgivet af sine forældre og lillesøsteren Mette Marie Bisgaard, som han var meget nært knyttet til.

Far og søn delte interessen for fodbold. Foto: Ritzau Scanpix Danske kendte - 15. jul. 2018 - kl. 21:33 Hans Otto Bisgaard om tabet af sin søn: - Børn skal ikke dø først

Takker for hjælp
Midt i sorgen er det vigtigt for Hans Otto og Hanne Bisgaard at sende en kærlig tanke til Frederiksberg Hjemmesygepleje, der hjalp dem med at passe Jeppe i den sidste tid. Det var familien magtpåliggende, at han fik lov at blive i sit eget hjem.

- De var fantastiske og gjorde det muligt, at det hele blev så rigtigt – midt i det forkerte, lyder det fra Hans Otto Bisgaard, der bliver bakket op af sin kone:

- De gjorde det muligt, at vi kunne være sammen med ham døgnet rundt. Det var meget, meget smukt.

Jeppe Bisgaard, der var en af pionererne inden for dansk hiphop, fik konstateret kræftsygdommen for tre år siden og i den tid har han, forældrene og lillesøsteren sørget for at være mest muligt sammen.

- De sidste tre år, hvor vi jo vidste, at han var alvorligt syg, har vi været på masser af ture sammen, og vi har så mange gode oplevelser, så lige nu er vi bare triste og kede af det. Det er en sorg, der kommer til at vare ved, lyder det tydeligt berørt fra hans mor, Hanne.

- Vi har bare grebet alle chancer, der var. Den sidste VM-kamp, Danmark spillede, holdt vi fodboldfest inde hos Jeppe. Vi kan mindes en masse dejlige ting. Han var en glad mand, indtil for en måned siden, da det begyndte at gå den helt forkerte vej. tilføjer hun om sønnens sidste tid.

Hans Otto Bisgaard med sønnen Jeppe (t.h.) og datteren Mette Marie. Foto: Erik Kragh
Hans Otto Bisgaard med sønnen Jeppe (t.h.) og datteren Mette Marie. Foto: Erik Kragh
 

- Mange beskriver, at man kommer til at leve mere intenst, når man bliver ramt af svær sygdom. Oplevede i det også sådan?

- Jeg vil ikke sige, at det var bevidst, for det ville være forfærdeligt, hvis man gik og tænkte på det hver dag, men vi har vel gjort det ubevidst. Og i det øjeblik, man er sammen, så glemmer man jo alt det onde, lyder det tænksomt fra Hans Otto Bisgaard.

- Men det var ikke sådan, at vi tænkte: 'Nå, du nu har du ikke lang tid igen, så nu tager vi på udflugt, tilføjer han med et grin midt i sorgen.

- Jeppe, han kæmpede bare. Sådan skulle det bare være. Han har gjort alt, hvad han kunne - og det har famlien også - men han var helt klar over, at han ville dø, lyder det fra Hanne, der understreger, at de nød at tilbringe tid sammen alle fire og derfor prioriterede det meget højt.

Hans Otto Bisgaard med fru Hanne fotograferet til Melodi Grand Prix 2002. Foto: Mads Winther
Hans Otto Bisgaard med fru Hanne fotograferet til Melodi Grand Prix 2002. Foto: Mads Winther
 

Parret, der snart kan fejre et halvt århundrede sammen, glæder sig over, at så mange har taget sig tid til at skrive mindeord om Jeppe og til at sende dem hilsner.

- Det har været så overvældende – det har næsten ikke været til at holde styr på. Og det har naturligvis glædet os utrolig meget, siger Hans Otto Bisgaard.

Chok og sorg
Jeppe Bisgaard bliver bisat fra Frederiksberg Kirke 27. juli, men præcis hvordan dagen kommer til at foregå, ved familien ikke endnu.

- Det må vi tage, når det nærmer sig. Lige nu er vi bare i sorg og i chok, konstaterer Hanne Bisgaard.

- Derfor er det også godt, at vi har en uge endnu til at finde ud af, hvad det er, vi vil, supplerer hendes mand.

Jeppe Bisgaard døde 47 år gammel af en tumor i hjernen. Her ses han med sin far, Hans Otto Bisgaard.
Foto: Ritzau Scanpix Toke Hage Danske kendte - 15. jul. 2018 - kl. 20:43 Remee om Hans Ottos søn: Jeppe var en følsom sjæl

1 af 2 Hans Otto Bisgaard og sønnen Jeppe delte kærligheden til fodbold. Her ses de på stadion. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
2 af 2 Billedet er taget på Jeppes 47 års fødselsdag, 17. juni 2018. Han døde omgivet af sin familie. Foto: Privat
Mest læste i flash!
Hent flere