Efter strid: Provo-rapper chokerede Joy

Rapperen Nikoline Vicic Rasmussen gav kulturminister Joy Mogensen en overraskelse - og brød coronareglerne

Rapperen Nikoline nåede ikke at få sit mundbind på, da hun gik ind i billedet, mens fotograferne var i gang med at tage billeder af kulturministeren. Foto: Jonas Olufson
Rapperen Nikoline nåede ikke at få sit mundbind på, da hun gik ind i billedet, mens fotograferne var i gang med at tage billeder af kulturministeren. Foto: Jonas Olufson

En række kendte danskere var lørdag aften samlet i Bremen Teater i København, hvor Ekko Shortlist Awards 2020 løb af stablen.

På grund af coronarestriktionerne foregik den røde løber lørdag aften siddende, så gæsterne måtte tage deres mundbind - som de ellers skulle bære, når de ankom og gik rundt - af og lade sig fotografere.

Det gjaldt naturligvis også for kulturminister Joy Mogensen, der var mødt op til eventet. Men der ventede hende noget af en overraskelse, da hun satte sig til rette i stolen.

Pludselig brød rapperen Nikoline Vicic Rasmussen - der kort forinden selv havde gæstet løberen - nemlig ind midt i fotoseancen, og storsmilende lød hun sig fotografere med kulturministeren.

Joy Mogensen (til venstre) vil ikke tillade, at musikeren Nikoline bruger domænet joy-mogensen.dk til sin kontroversielle musikvideo. Foto: Stine Bidstrup / Manuel Alberto Claro Danske kendte Nu vil Joy Mogensen stoppe Nikolines domæne-misbrug

Da Ekstra Bladet talte med Joy Mogensen efterfølgende, var hun ikke specielt imponeret over rapperens stunt, hvor hun brød coronareglerne i forhold til afstand og manglende mundbind.

- Jeg blev lige overrasket, for vi skal jo holde afstand og alt sådan noget nu. Men ja ... sådan er det, sagde Joy Mogensen.

Hvordan oplevede du det?

- Primært overraskende. Og hurtigt. Hun var jo inde og ude, før jeg nærmest havde registeret det, fortsatte hun om rapperens stunt.

Nikoline har efterfølgende sat ord på hændelsen.

'I Danmark er noget så forpulet som minkproduktion breaking news i flere uger, men kunsten er pølsedanskerne ligeglad med. Også Joy Mogensen. Og mht. mundbind, så begynder jeg at følge reglerne, når regering stopper med at bryde grundloven,' skriver hun til Ekstra Bladet.

Nikoline traskede væk igen efter det llille stunt, mens Joy Mogensen fik mulighed for at få taget billedet. Foto: Jonas Olufson
Nikoline traskede væk igen efter det llille stunt, mens Joy Mogensen fik mulighed for at få taget billedet. Foto: Jonas Olufson
 

Stikpiller og domæne-misbrug
Nikoline skabte overskrifter tidligere i år, da hun udgav sangen 'Gourmet', hvor musikvideoen indeholdt adskillige seksuelle scener, der gjorde den for fræk til YouTube.

Rapperen havde dog sørget for, at hendes fans fortsat kunne se videoen, da hun købte domænet joy-mogensen.dk og lagde videoen ud på.

- Imens nogen synes, det er upassende at snakke om kunst i disse tider, synes jeg, det er vigtigere end nogensinde. Så på den her måde hjælper jeg lige Joy med at få kunsten på dagsordenen. Selv tak, sagde Nikoline dengang til Ekstra Bladet.

Joy Mogensen (til venstre) vil ikke tillade, at musikeren Nikoline bruger domænet joy-mogensen.dk til sin kontroversielle musikvideo. Foto: Stine Bidstrup/Manuel Alberto Claro Danske kendte Ekspert vurderer Joy Mogensens sag

Musikvideoen til 'Gourmet' indeholdt adskillige sexscener. Videoen fik hende nomineret til Shortlist Prisen og Publikum Prisen ved Ekko Shortlist Awards 2020 lørdag aften. Det vides i skrivende stund ikke, om hun har har vundet. Foto: Manuel Alberto Claro
Musikvideoen til 'Gourmet' indeholdt adskillige sexscener. Videoen fik hende nomineret til Shortlist Prisen og Publikum Prisen ved Ekko Shortlist Awards 2020 lørdag aften. Det vides i skrivende stund ikke, om hun har har vundet. Foto: Manuel Alberto Claro

Det ville Joy Mogensen dog ikke acceptere, og hun krævede derfor, at rapperen skulle stoppe med at bruge domænet.

Det lykkedes efter måneders kamp, og midt i september var joy-mogensen.dk i stedet blevet til en fanside oprettet af Erik Pilgaard Hejlskov.

Den sag ønskede hun dog ikke at tale meget om, da Ekstra Bladet spurgte ind til den lørdag aften. Joy-mogensen.dk linker i skrivende stund til Røde Kors.

- Det har været, som sådan noget skal være. Sådan er det, lød det kort fra Joy Mogensen, inden hun sagde 'tak for i aften' og gik videre ind i salen.

Det nye indhold på joy-mogensen.dk er mere venligt stemt i forhold til landets kulturminister end rapperen Nikoline. Foto: Manuel Alberto Claro DK MusikNYT Fra sex-musikvideo til fanside