Efter sygdom og indlæggelse: Nu er Ulf Pilgaard tilbage

Tidligere på dagen blev Ulf Pilgaard udskrevet fra sygehuset, og i aften er han klar til at spille Cirkusrevyen

Forhåbentlig er Ulf Pilgaard tilbage på scenen i Cirkusrevyen i aften. Foto: PR/Henrik Petit
Forhåbentlig er Ulf Pilgaard tilbage på scenen i Cirkusrevyen i aften. Foto: PR/Henrik Petit

Onsdag aften blev Cirkusrevyen aflyst, fordi Ulf Pilgaard var syg og måtte indlægges. Torsdag spillede revyen uden den 77-årige revy-legende, fordi han stadig var indlagt.

Fredag eftermiddag er der heldigvis gode meldinger fra Ulf Pilgaard-lejren.

- Jeg har det meget bedre nu. Det er ikke noget alvorligt, men jeg er i behandling nu, fortæller han til Ekstra Bladet.

Alt tyder derfor også på, at de mange danskere, der har billetter til aftenens to forestillinger af Cirkusrevyen på Bakken, kan se frem til at opleve den tårnhøje revylegende.

- Sådan som jeg har det nu, så går jeg på scenen i aften, lover han.

Se også: Revy-stjerne overnatter på hospitalet

Tidligere på dagen fortalte Lisbet Dahl da også, at det går fremad med revylegenden, der blev udskrevet omkring middag fredag.

- Vi regner med, at han spiller. Det vil han meget gerne. Det håber vi på, men ellers spiller vi den forestilling, vi gjorde i går, siger Lisbet Dahl og fortsætter.

- Han har det meget bedre end i går, siger hun om Ulf Pilgaard, der har døjet med smerter i maven.

– Det er ikke noget alvorligt, understreger Lisbet Dahl.

Se også: Cirkusrevyen aflyst: Ulf Pilgaard indlagt

I går fortalte hun til Ekstra Bladet, at det var noget mavesyre, der gav Ulf Pilgaard problemer.

- Han får drop, så det går hurtigere med at blive rask, sagde revy-dronningen.

Forsnævret lårpulsåre
Det er dog ikke den eneste gang, den 77-årige fyrtårn har haft brug for hospitalet i den seneste tid.

Blot 10 dage før revy-premieren fik han foretaget et mindre indgreb i låret for at få udvidet en forsnævring i lårpulsåren.

– Det var en ambulant operation, som gik godt. Længere er den ikke. Det er en operation, jeg har fået foretaget tidligere for 11 år siden, sagde Pilgaard i maj til Ekstra Bladet.

Se også: Ulf Pilgaard efter indgreb: Klar til Cirkusrevyen

Cirkusrevyen spiller i aften klokken 18 og klokken 21.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere