Efter tragisk dødsfald: - Det slet ik’ det sidste I har set af os

Maria og Bea er ude af 'X Factor', men klar til at lavere mere rap til danskerne

Sofie Linde fortæller her om Bea og Marias exit. Video: Lars Sejr

Forud for sidste uges 'X Factor' måtte den kække rap-duo Bea og Maria trække sig fra programmet på grund af tragiske omstændigheder.

18-årige Bea Sarockaites far døde dagen før showet som følge af en hjerneblødning, og det var naturligvis helt udelukket, at hun kunne gå på scenen.

Maria & Bea er udgået af 'X Factor' efter et tragisk dødsfald. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 29. mar. 2019 - kl. 16:38 Chok: Maria og Bea udgår af 'X Factor'

I et opslag på Instagram skriver Maria og Bea nu, at selvom det er slut med 'X Factor' for de to unge piger, så er de ikke færdige med at rappe for os danskere.

Samtidig sender de en stor tak til hele holdet bag talentshowet for at tro på dem og give den chancen.

'Vi startede fra blokken med at rappe og freestyle for sjov, så blev det lidt mere seriøst med musik og producering. Vi tog en beslutning om, at vi ville deltage i X Factor og vi tilmeldte os bare, for vi vidste vi havde noget ekstra ingen i Danmark har. Vores audition sparkede det hele i gang, men de fleste folk omtalte os som talentløse og så os kun som underholdning. Tak til dommerne, Lars, Blachman og dejlige Oh Land som gav os 3 ja-er i X Factor og som gav os håb og vilje til at vise hvad vi ellers kunne', skriver de på Instagram.

Maria og Bea takker også for alle de hilsner, der er kommet til dem, siden de måtte trække sig fra 'X Factor'. De har hjulpet dem i den svære tid.

'Vi ville sige, at vi er så taknemmelige for jeres søde beskeder og opbakning. I er med til at vi kører hurtigere fremadrettet!', skriver de, inden de slutter med at love, at de vender tilbage.

'Det slet ik’ det sidste I har set af os, vær klar til mere GREATNESS og BUSINESS fra Maria & Bea'.

Læs hele opslaget her

Allerede sidste weekend var Bea Sarockaites ude på de sociale medier med en kommentar til tabet af sin far.

'Jeg er så chokeret over hans pludselige død, og jeg ønsker jeg kunne have snakket med ham for sidste gang. Det hele har været så overvældende at opleve, og ord kan ikke beskrive sorgen over min fars død', skrev hun blandt andet.

Bea Sarockaite (t.v.) kompagnonen Maria Meldgaard Mortensen havde Oh Land (t.h.) som mentor. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 30. mar. 2019 - kl. 16:13 Efter faderens død: Det var virkelig hårdt

Fredag er 'X Factor' nået til semifinalen i årets talentshow.

Skærm

Mest læste i flash!