Efter turbulent tid med misbrug: Dansk kendispar køber hus sammen

Irina Babenko og Morten 'Faustix' Brangstrup har erhvervet sig et hus sammen i Nordsjælland med seks værelser

Irina Babenko og Morten 'Faustix' Brangstrup kan se frem til seks værelser i deres nyindkøbte hus i Nordsjælland. Foto: Mogens Flindt
Irina Babenko og Morten 'Faustix' Brangstrup kan se frem til seks værelser i deres nyindkøbte hus i Nordsjælland. Foto: Mogens Flindt

Irina Babenko fandt sammen med ekskæresten igen i juli måned, efter parret slog op i begyndelsen af året på grund af Morten 'Faustix' Brangstrups alkoholmisbrug.

Nu afslører parret, at de har købt hus sammen.

- Det er i Nordsjælland og ikke så langt fra, hvor vi bor nu, så Allessia skal ikke skifte børnehave eller noget. Vi snakkede om det allerede inden, jeg gik fra Morten, og nu går det bare så godt, og Morten er fantastisk for tiden. Vi skal bare være sammen og have flere børn på sigt, så vi skulle have noget mere plads. Også for at få mere plads til vores arbejde. Det er egentlig fint nok det sted, vi bor nu, men det var bare ikke helt stort nok, og så var det også til leje, og vi vil gerne eje noget. Der er seks værelser og have, hvilket vi heller ikke har nu, fortæller Irina til Realityportalen.dk.

Til Ekstra Bladet vil Morten Brangstrup, der som dj går under kunstnernavnet 'Faustix', dog ikke fortælle det præcise sted.

'Vi flytter længere nordpå', skriver han i en besked til Ekstra Bladet.

'Vi vil dog gerne holde det (det præcise sted, red.) så privat som muligt!', lyder det videre fra dj'en.

Parret ser dog frem til at få deres eget sted.

'Vi glæder os sindssygt til et nyt kapitel i vores liv', skriver han.

Irina er igen sammen med Morten Faustix. Foto: Jakob Jørgensen Danske kendte - 16. jul. 2018 - kl. 16:18 Irina forlod kæresten efter misbrug: Nu er de sammen igen

Ikke nemt med en dj
Irina Babenko fortalte til Ekstra Bladet i januar, at det ikke altid er en dans på roser at være i et forhold med en dj.

- Det er jo ikke nemt at være kæreste med en dj. En dj's livsstil er næsten ikke noget, der kan kombineres med det at være far. Så kræves det jo af mig, at jeg så er den, der sidder hjemme det meste af tiden og tager sig af vores datter, fordi han har en hektisk livsstil, hvor det handler meget om fest, sagde hun til Ekstra Bladet.

Misbrug kostede forholdet
Parret annoncerede meget kort tid efter, at de havde valgt at slå op med hinanden, og det var der en speciel grund til.

'Jeg har i et par år udviklet et alkoholmisbrug, der har endt i, at jeg har forsømt ikke kun mig selv, men også min familie', skrev Morten 'Faustix' Brangstrup efter bruddet på en opdatering på sin Facebook-profil.

Efter parret fandt sammen igen, er han gået i behandling for sit alkoholmisbrug.

Morten Brangstrup og Irina Olsen dukkede op til gallapremieren på 'Mamma Mia' tidligere på ugen. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 21. jul. 2018 - kl. 11:28 Dansk musiker tørlagt: Nu skriver jeg sange igen

- Jeg er stadig afholdende og har været det længe nu, og det er bare dejligt at kunne være i det. DJ- og producermiljøet er jo en branche, hvor det flyder med alkohol, sagde han i juli måned til Ekstra Bladet.

Irina Babenko og Morten 'Faustix' Brangstrup har sammen datteren Allessia på tre år.

Babenko og Brangstrup blev første gang kærester i 2014 og blev forlovet i 2015. De blev dog aldrig gift.

I starten af 2018 slog de op efter næsten fire år sammen men fandt sammen igen i juli 2018.

Under Zulu Awards i begyndelsen af året fortalte Irina Babenko om de problemer, hun og kæresten havde. Video: Lasse Brøndal.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere