Efter utroskab: Dansk realitypar sætter forholdet på pause

Mikkel Søndergaard erkender, at han har været utro, og parret har nu valgt at tage en pause

Mikkel og Amanda har valgt at sætte forholdet på pause. Foto: Mogens Flindt
Mikkel og Amanda har valgt at sætte forholdet på pause. Foto: Mogens Flindt

I 'Ex on the Beach', der vises for tiden på Kanal 4, er Amanda Mogensen og Mikkel Søndergaard fyr og flamme.

De kunne da også annoncere til omverden, at de efter hjemkomsten fra Mauritius nu kunne kalde sig kærester. Siden har parrets følgere på de sociale medier kunne se dem pendle mellem København og Vejle for at holde forholdet i live, men nu er det tæt på at være slut.

- Forholdet er sat på pause, siger Mikkel Søndergaard til Ekstra Bladet.

Danske kendte - 5. maj. 2019 - kl. 13:22 Det så du ikke på tv: Afslører skjult sex-legetøj

Det skyldes, at han har været sin kæreste utro. Det fortæller Amanda Mogensen på sin Instagram-profil, hvor bekymrede følgere spurgte hende, hvorfor hun så så trist ud.

Den udlægning bekræftes af Mikkel.

- Det er på grund af, at jeg har været utro, og vi prøver at finde ud af, hvad der skal ske her i fremtiden, for vi kan stadig rigtig godt lide hinanden. Der er bare en masse tillidsproblemer, vi skal have løst, siger han.

Danske kendte - 4. maj. 2019 - kl. 08:36 Realitydeltager afslører: - Vi er kærester

Dårlige dage
Det kommer som et stort chok, at Mikkel har været sin kæreste utro med tanke på, hvor smaskforelsket han har virket på tv-skærmen. Han har også selv svært ved at forklare det.

- Jeg er mega glad for Amanda og de gange, jeg har været utro har der ligget nogle dårlige dage bag, hvis man kan sige det sådan. Mere ønsker jeg ikke sige.

- Tror du stadig, at forholdet er til at redde?

- Jeg tror stadig godt på, at mig og Amanda kan forblive kærester. Nu håber jeg bare, at det kan blive ligeså godt, som det var før.

Se også: Fie Laursen udsat for hævnporno: - Jeg brækker mig

Ifølge Amanda har Mikkel været hende utro tre gange. Det er han dog ikke helt enig i. Men det er en definitionssag.

- Den tredje gang ville hun have en pause, og hun sagde, at jeg skulle gå ud og hygge mig og gøre, hvad jeg ville. Så gik jeg ud og hyggede mig og fandt ud af, at det ikke var det, jeg ville. Hende pigen, jeg var sammen med, har så skrevet til Amanda og fortalt det, siger han.

Amanda: Han skal bevise noget
Selvom Mikkel har været Amanda utro, så afviser hun ikke, at de kan finde sammen igen. Men hun er tydeligt påvirket, da Ekstra Bladet fanger hende over telefonen.

- Jeg tilgiver ham for første gang, det er over en måned siden, men nu skal han bevise noget, før det kan blive til bare en lille smule mellem os fremover. Jeg vil ikke gå fra ham, det har jeg ikke lyst til. Det er ikke mig, der har valgt at være en idiot, det er ham. At sætte det på pause er nok bare det bedste lige nu, siger hun.

- Hvordan kan man tilgive, at ens kæreste er sammen med tre andre?

- Jeg ved det ikke, jeg har ikke prøvet at tilgive det endnu. Men jeg tror bare, jeg elsker ham så pissehamrende højt, som jeg gør. Jeg har aldrig nogensinde været så vild med en anden person, som jeg er med Mikkel.

- Første gang var at misbruge min tillid, og anden gang var at forspilde sin chance og ødelægge den sidste tillid, jeg havde til ham. Så nu er jeg bare sur og skuffet.

- Tror du nogensinde, at du kan komme til at stole på ham igen?

- Ting tager tid, og tid heler alle sår, så måske en eller anden dag. Men jeg vil se, hvad han har tænkt sig at gøre for at bevise, at det er mig, han vil være sammen med, siger hun.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere