Efter utroskab: Sådan er vores forhold i dag

Det skabte overskrifter, da 'Love Island'-parret Jonas Korsgaard og Ida Søjborg slog op i december

Sådan tog Jonas sig ud under 'Love Island'.

Der var kærlighed i luften, da Jonas Korsgaard og Ida Søjborg deltog i 'Love Island'.

Her blev de kærester, og alt syntes godt inden hjemkomsten til Danmark ved programmets afslutning i december. Men blot få uger senere kom det frem, at parret havde slået op, fordi Jonas Korsgaard havde været Ida Søjborg utro.

- Jeg fik alt for meget at drikke og var ude af mig selv og kom til at give Natalie (Loglo fra 'Love Island', red.) et tantekys.

- Jeg har følt mig så dum og har lukket mig inde, fortalte Jonas Korsgaard efterfølgende til Ekstra Bladet.

Se også: Dansk tv-par skal giftes

Her godt to måneder senere har det tidligere par kun sporadisk kontakt. Det fortæller Jonas Korsgaard, der netop er blevet præsenteret som ny deltager i 'For lækker til love'.

- Vi snakker ikke rigtig sammen mere. Hun har skrevet til mig i forbindelse med det nye program, fordi hun hørte, at jeg skulle være med. Så det er bare det. Vi snakker sammen, når vi ses, men vi ses ikke privat, fortæller Jonas Korsgaard.

Jonas Korsgaard er tilbage på skærmen. Foto: Olivia Loftlund
Jonas Korsgaard er tilbage på skærmen. Foto: Olivia Loftlund

Ramte mig ikke
Den 21-årige ungersvend oplevede, hvad det også vil sige at blive en offentligt kendt person i forbindelse med bruddet. Her skrev fans på de sociale medier og spurgte, hvorfor det var gået galt, og medierne beskrev bruddet intenst. Det var dog ikke noget, der kunne få den hårdt pumpede fyr fra Roskilde ud af fatning.

-  Jeg syntes egentlig ikke, at oplevelsen med mig og Ida var så slem. Jeg oplevede ikke en stor shitstorm eller lignende. Mange havde en holdning, men det ramte mig bare ikke så meget. Det må de selv ligge og rode med, siger han tørt.

Det nye hold i 'For lækker til love': Simona Tayanna, Jonas Korsgaard, Julie Melsen, Simon Iversen og Fie Maria Krügermejer
Det nye hold i 'For lækker til love': Simona Tayanna, Jonas Korsgaard, Julie Melsen, Simon Iversen og Fie Maria Krügermejer

Fra fredag er han aktuel i 'For lækker til love', der kan ses på Viafree, og han indrømmer, at han var noget skeptisk, da han fik tilbuddet.

- Jeg har set 'For lækker til love' før, og jeg syntes ikke helt, at det var det, jeg ville. Man skal have noget kant, og det er sgu ikke rigtig mig. Til sidst blev jeg overtalt, fordi det mere er en 2019-version. Der er ikke forfærdeligt meget fokus på de arrogante typer, som der var i 2013-udgaven. Det er lidt mere nede på jorden, forklarer han og tilføjer.

- Det var sgu lidt for meget dengang, men nu handler det mere om at have en god date. Hvis det ikke går, det gør det som regel ikke, så handler det ikke om, at man dropper personen, fordi hun har grimme fødder. Der er en mere seriøs grund bag, som man også fortæller, siger han.

De spændte deltagere da Ekstra Bladet mødte dem under optagelserne til den nye sæson. Foto: Janus Nielsen Film, tv & radio - 18. feb. 2019 - kl. 12:00 Wauw! Her er årets 'Paradise'-deltagere

For en mand, der som Jonas Korsgaard er klar i spyttet, har det ikke været et problem at knuse unge pigers drømme.

- Det har været nemt nok at droppe de her piger, for de har sgu ikke rigtig budt på særligt meget. Det har været 'a piece of cake', slutter han af.

Skærm

Mest læste i flash!