Efter vægttab: Dansk tv-kendis deler grænseoverskridende billede

Nynne Larsen har tabt sig ti kilo siden sommer, og det viser hun frem på Instagram

Nynne Larsen har været i gang med et vægttab siden sommer. Foto: Privat
Nynne Larsen har været i gang med et vægttab siden sommer. Foto: Privat

Tv-seerne har tidligere mødt Nynne Larsen i programmer som 'Dagens mand' og 'Divaer i junglen', men hvis hun i fremtiden gør comeback på tv-skærmen, så bliver det i en lidt mindre udgave.

Siden sommer har hun nemlig været i gang med et vægttab, og det er gået så godt, at hun har tabt sig ti kilo, siden hun gik i gang. Det fortæller hun i et opslag på Instagram, hvor hun har delt et før/efter-billede.

Nynne Larsen danner ikke længere par med Rasmus Nielsen. Privatfoto Danske kendte - 18. dec. 2019 - kl. 12:16 Det er slut: Dansk tv-par går fra hinanden

Ekstra Bladet har talt med realitydeltageren, som glæder sig over vægttabet.

- Jeg er bare vildt glad. Jeg havde aldrig kunnet gøre det uden min træner, Nicki Pastoft. Jeg har skullet sige nej til mange ting og lægge mit liv om, hvilket har været svært, og så er det bare rart at have en at læne sig op af, for han forstår gamet. Jeg er glad, og jeg trives. Det går faktisk bare rigtig godt, jubler hun.

Det er blandt andet byture og fastfood med veninderne, som Nynne Larsen i det seneste stykke tid har valgt at sige nej til.

- Jeg har været med til festerne, men jeg har ikke drukket alkohol på samme måde, som jeg før har gjort, hvilket nok egentlig er meget fornuftigt. Jeg føler mig også meget mere klar i hovedet, fordi jeg ikke har kroniske tømmermænd, griner hun.

- Jeg tænker også over, hvad jeg spiser, selvom jeg ikke er fanatisk. Jeg er ikke altid klar på Just Eat, selvom pigerne er det. Jeg mærker lige efter på dagen, men før i tiden gjorde jeg det jo bare.

Se også: Sprang fra 20 meter: Dansk realitybabe kørt væk i ambulance

Det er dog madlavningen, der har givet realitydeltageren flest udfordringer i hverdagen.

- Maden i det daglige har været værst, men det er også, fordi jeg er sygt dårlig til at lave mad, så det er nemmere bare lige at købe noget. Jeg arbejder meget, så det med at bruge tid på at lave mad er ikke lige mig. Men det bliver man jo nødt til, hvis man gerne vil vide, hvor mange kalorier man indtager.

Grænseoverskridende
Nynne Larsen tog en beslutning om at sætte gang i vægttabet, fordi hun var træt af at høre på de kommentarer, hun fik fra folk om sin vægt.

- Jeg kunne bare mærke, at det ramte mig, når folk kommenterede på min krop, for det var ikke noget, jeg havde det super nice med selv. Det var det, der drev mig, men jeg har 100 procent gjort det for min egen skyld, siger hun.

Se også: Kærligheden brast: Realitybabe er blevet single

På Instagram har Nynne Larsen både delt et nyt billede og et billede fra før vægttabet, og i opslaget beskriver hun det som 'grænseoverskridende'.

- Det er, fordi der ikke er noget, der er redigeret på det. Det er så upoleret, og det er noget, jeg ser tilbage på som noget lidt nederen, fortæller hun og glæder sig over de mange rosende kommentarer, som hun har modtaget.

- Det er da rart, at folk bakker mig op, men jeg har ikke gjort det, fordi jeg gerne vil roses af mine følgere. Men jeg er da glad for, at folk synes, det er pænt.

Nynne Larsen vil gerne tabe yderligere fem kilo, fordi hun er blevet bidt af det og synes, at det er sjovt at træne og leve sundere.

Se også: Realitystjerne afslører ekstrem sørgelig nyhed