Efter vanvittigt angreb: Nu jubler forsidefruen

Tina Lund kan atter juble, da hun har fået kontrollen over sin Instagram-konto tilbage

Tina Lund mistede kontrollen over sin Instagram-profil. Foto: Privatfoto
Tina Lund mistede kontrollen over sin Instagram-profil. Foto: Privatfoto

Torsdag fik den kendte rytter og forsidefrue Tina Lund sig noget af et chok, da hun forsøgte at åbne sin Instagram-konto, hvor hun har tusindvis af følgere.

Den var nemlig blevet hacket af en ukendt person, der havde overtaget profilen og lavet forskellige opslag.

- Jeg synes, sagen er meget alvorlig, fordi vedkommende også er begyndt at afpresse mig. Han vil have 300 dollars for at give mig min konto tilbage, og den slags kriminalitet har jeg ikke lyst til at være en del af. Alt i min krop skriger bare 'nej, nej, nej'. Jeg vil ikke overføre de penge. Men samtidig vil jeg også gerne have min konto tilbage, fortalte Tina Lund til Ekstra Bladet.

Se også: Vanvittigt angreb: - Jeg bliver afpresset

Men nu er der godt nyt.

I et opslag på Instagram fortæller Tina Lund, at det er lykkes hende at få kontrollen over kontoen tilbage. Samtidig takker hun alle, der har været behjælpelige. Deriblandt den tidligere 'X Factor'-dommer Remee.

- Et kæmpe smil fra mig. Jeg har fået min Instagram tilbage ved hjælp af venner. Jeg har ikke betalt 300 US for at få den tilbage, og det er jeg meget glad for. Har virkelig ikke lyst til at støtte op omkring den form for kriminalitet, skriver Tina Lund, der fortsætter.

- Jeg synes virkelig, det har været grænseoverskridende og har følt mig så hjælpeløs. Kun ved hjælp af dygtige venner har jeg fået den retur. 1000 tak til alle jer der kommer med gode råd og støttet op. Nu vil jeg virkelig sørge for, at min Instagram har mere sikkerhed. Jeg er så glad nu.

Allan hjalp
Da Ekstra Bladet fanger Tina Lund over telefonen, svæver hun på en lyserød sky af lykke.

- Det er nogle venner via Allans kontakter, der simpelthen har været inde og skaffe den tilbage. Jeg ved ikke, hvordan de har gjort det, men det er helt utroligt. De sagde også, at det var en rigtig dygtig hacker, men jeg har fået den tilbage. Jeg er rigtig, rigtig glad. Det skete her for en halv time siden, siger Tina Lund.

Du kan se billeder af den hackede konto herunder...

Vedkommende, der har overtaget Tina Lunds profil kalder sig 'ommer'. Foto: Instagram
Vedkommende, der har overtaget Tina Lunds profil kalder sig 'ommer'. Foto: Instagram

Hackeren har uploadet forskellige opslag fra profilen. Foto: Instagram
Hackeren har uploadet forskellige opslag fra profilen. Foto: Instagram

Skrev til 50 venner
Der er allerede lagt to opslag op på Tina Lunds profil. I det første takkes Remee for hans hjælp, men det er faktisk skrevet af ægtemanden, den tidligere fodboldspiller Allan Nielsen.

- Jeg havde fået at vide, at det var lidt privat, hvem der havde hjulpet os, men ja, det er det så åbenbart ikke. Det er vist noget med, at hans (Remee, red.) kæreste også har været hacket på et tidspunkt, så han hjalp Allan. Jeg er til stævne i Belgien, så jeg har forsøgt at holde fokus på det, griner hun og bliver igen alvorlig.

- Jeg synes, det var enormt grænseoverskridende, og jeg er glad for, at jeg ikke behøvede at betale ham der hackeren, han har jo været så provokerende. Jeg kan se på min konto, at han har skrevet til 50 af mine venner fra min konto, så det har været enormt grænseoverskridende.

- Når man bliver hacket af en person, der skriver til 50 af ens venner. Hvad skriver han så?

- Han har skrevet sådan noget som 'hey follow me', og så er der en, der har skrevet, at han skal give kontoen tilbage, hvorpå han svaret, at han vil have penge, før jeg får den tilbage. Det er sådan nogle mærkelige ting. Det er sjældent, at jeg taler grimt, men han er virkelig en idiot ham her. Jeg er bare glad for, at der var en, der var klogere end ham, siger Tina Lund.

Se også: Amalie om årsagen til nye bryster: De lignede to hængenosser

Hun har været inde og sikre sin konto ved forskellige tiltag i appen. Og så har hun fået at vide, at hun skal være mere påpasselig fremover.

- Jeg anede ikke, at man kunne sikre sin konto yderligere, men det kan man åbenbart, og så har jeg fået at vide, at jeg skal være ekstra påpasselig med, hvad jeg åbner. På en eller anden måde har jeg sikkert åbnet et eller andet, der har gjort, at han har fået adgang. Hvad det er, ved jeg ikke. Men man skal være enormt påpasselig, lyder rådet.

Hele optrinnet har kostet nogle følgere, der ikke gad at se på hackerens opslag.

- Dem håber jeg selvfølgelig at få tilbage, siger Tina Lund.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere