Efter voldsom kritik: 'X Factor'-dommer svarer tilbage

'X Factor'-dommeren Lars Ankerstjerne har sigtekornet indstillet på den nye sæson, hvor han bliver præcis så selvfed, som han har lyst til at være

Ankerstjerne vil ikke lægge låg på sig selv. Video: Anthon Unger

Rasmus Seebachs trofaste højre hånd, Lars Ankerstjerne, skabte masser af røre, da han i sidste sæson for første gang kunne opleves som dommer i underholdningsprogrammet 'X Factor'.

Her lød kritikken på de sociale medier blandt andet, at han gang på gang afbrød sine meddommere, hvilket for nogle seere var uudholdeligt at være vidne til. Samtidig harcelerede flere over, at han ganske enkelt var for højrøvet. Men hvis de utilfredse seere håbede, at Ankerstjerne ville tage kritikken til sig, så bliver de skuffede.

- Hvis jeg skal have noget at bidrage med, og hvis jeg skal give det her program noget, så er det vel også at være mig selv i en rendyrket form. Hvis jeg først begynder at censurere mig selv, så kan jeg ligeså godt lade være med at dukke op, siger Lars Ankerstjerne, da Ekstra Bladet møder ham forud for den nye sæson.

Ankerstjerne kalder aftenen for hård, fordi det ikke blev til en sejr. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 13. apr. 2019 - kl. 08:24 Skuffet Ankerstjerne: - Jeg er så frustreret

Han mener tværtimod, det kun er godt, at folk har noget at brokke sig over.

- Imens jeg er her, så er det mig med alt, hvad det indebærer. Det betyder ikke, at jeg skal fucke folks fredag aften op, for det er ikke mit ærinde. Men det er kun godt, at folk kommer op af sofaen nogle gange og tænker 'fuck en klaphat ham der'. Jeg vil gerne provokere og lave noget medrivende, siger 'X Factor'-dommeren.

Påvirkede kritikken dig?

- Jeg tager det altid med et gran salt. Der var også meget kærlighed, og jeg har aldrig mødt nogen ude i virkeligheden, der ikke var omfavnende. Jeg tror ikke, at man skal sige ja til at være dommer i 'X Factor', hvis ikke man kan tåle, at folk synes, man er helt forfærdelig nogle gange.

Men derfor kan det jo godt ramme alligevel?

- Det kan ramme på aftenen, men lørdag morgen er jeg nulstillet. Hver eneste gang jeg udtaler mig om noget, har jeg vel også inviteret alle indenfor til at mene noget om det. Det synes jeg kun er fair.

Lars Ankerstjerne har indtaget 'X Factor' med en mission. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 10. mar. 2019 - kl. 09:21 Indhentet af fortiden: Ankerstjerne svinede 'X Factor'-vindere

Sidste år gik Lars Ankerstjerne ind til programmet med det erklærede mål at skabe en artist, der kunne fortsætte og blive en ny popstjerne herhjemme. Det lykkedes ikke, men når den nye sæson sparkes i gang 1. januar, er målet det samme.

- Målet er det samme, jeg vil lykkes med det her, og jeg vil lave noget, der kan stå, indtil verden modbeviser det. Det er den følelse, jeg har i min krop. Jeg vil fandeme knække koden, siger han.

Mest læste i flash!