Eks-landsholdsspillers kone fik hjernesvulst: Sådan helbredte jeg mig selv

Nicole Punzi, der er gift med den tidligere landsholdsspiller Daniel Jensen, har ved hjælp af sund mad og en positiv tankegang kureret sig selv for en hjernesvulst, fortæller hun

Nicole Punzi sammen med sinmand, Daniel Jensen. Foto: Mogens Flindt
Nicole Punzi sammen med sinmand, Daniel Jensen. Foto: Mogens Flindt

På båden VIVA i København står skuespilleren Julie Zangenberg og kostvejleder Nicole Punzi, der er gift med den tidligere landsholdsspiller Daniel Jensen, i solskin og tager imod gæster til lanceringen af makkerparrets nye madprogram, 'SUPERmad'.

Der er disket op med sunde sager - for det er, hvad deres nye YouTube-program handler om. Og for den ene halvdel af makkerparret har netop sund mad spillet en særlig rolle i hendes liv.

Som bare 29-årig fik Nicole Punzi den forfærdelige besked, at hun havde en svulst i hjernen. Men ved hjælp af især sund kost og en positiv tankegang er det lykkedes hende at blive kureret, fortæller hun til Ekstra Bladet:

- Pludselig var jeg syg og tænkte: Hvad skal jeg gøre?

- Jeg havde en hjernesvulst, så det måtte der gøres noget ved. Jeg ville ikke opereres, så jeg tænkte, at jeg måtte finde en vej, hvor jeg kunne gøre noget ved det - og det var så via maden, positive tanker og at passe på mig selv, siger hun.

Ville ikke opereres
Svulsten var ifølge Nicole Punzi på 1,5 centimeter. Men hun ville ikke opereres.

- Risikoen for, at jeg blev lam, var for høj. Hvis man gik ind og lavede en biopsi på den, ville man operere den med det samme, hvis man fandt ud af, at den var ondartet. Så derfor valgte jeg at takke nej tak til, at de gik ind i hjernen på mig, for jeg syntes ikke, at det var det værd, siger hun og fortæller, at hun både har været hos læger i Danmark, Schweiz og Tyskland.

Flere læger har ifølge Nicole Penzi støttet hende i valget.

Sygdommen blev opdaget, da hun en dag pludselig fik et voldsomt epileptisk anfald, fortæller Nicole Punzi:

- Jeg falder ned på gulvet, og mine øjne kører rundt. Jeg mister hukommelsen og er væk i en halv time. Da ambulancen kommer, får de kontakt med mig, men jeg havde mistet korttidshukommelsen og kunne ikke huske, hvor jeg var, siger hun.

Nicole Punzi fortæller, at hun blev kørt på hospitalet, og da lægerne skulle finde ud af, hvad der havde udløst anfaldet, fik hun blandt andet scannet hjernen. Der blev svulsten opdaget.

Se også: Mascha: Fejrer sankthans med Jarlov og eks'en

'Jeg vil leve livet'
Nicole Punzi er i dag 37 år og kureret for sin sygdom, fortæller hun.

- Alt er godt. Den er 'gone' (væk, red.), siger Nicole Punzi om svulsten.

- Du har nærmest helbredt dig selv gennem mad, lyder det fra Julie Zangenberg til sin samarbejdspartner.

- Så man kan få en svulst til at blive mindre eller gå væk gennem mad?

- Det skete for mig. Men jeg fik også behandlinger, massage - hele denne holistiske tankegang. Så det var ikke én ting, jeg gjorde – jeg valgte nogle forskellige ting. Jeg tror, at det er en kombination af, at man vil leve livet, er positiv og ikke tænker alt muligt, bare fordi man får sådan en diagnose. Men at man i stedet tænker: 'Det kan jeg da sagtens komme mig over', siger Nicole Punzi.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Julie Zangenberg: Lars betyder så meget for dansk film. Jeg kender ham fra min hovedrolle i filmen 'Viceværten', hvor  han var inde over som konsulent.(Foto: Jakob Jørgensen Danske kendte - 30. apr. 2016 - kl. 18:31 Julie Zangenberg: Von Trier er vigtig i mit liv

Nicole Punzi og Julie Zangenberg. Foto: Mogens Flindt
Nicole Punzi og Julie Zangenberg. Foto: Mogens Flindt

Zangenberg: Haft meget sygdom i familien
Julie Zangenberg kalder venindens sejr over sygdommen for fantastisk.

- Det er også noget af det, vi har snakket om. Nu har jeg jo slet ikke haft samme sygdomshistorie som Nicole, men jeg har haft rigtig meget sygdom i min nærmeste familie. Mad er mere end bare benzin. For os begge er det forbundet med nydelse, men det er også forbundet med, at vi gerne vil gøre vores kroppe bedre. Vi vil optimere os selv gennem mad, siger skuespilleren og fortsætter:

- Det er også derfor, at programmet hedder SUPERmad. Det handler om madvarer, som er rigtig gode for dig, men som er sat sammen på en måde, så det også bliver rigtig lækkert at spise.

Julie Zangenberg og Nicklas Bendtner da alt stadig var fryd og gammen. (Foto: Jonas Olofson) flash - 8. apr. 2016 - kl. 13:11 Derfor slog de op: Få hele historien her

1 af 2 
2 af 2 Nicole Punzi sammen med sinmand, Daniel Jensen. Foto: Mogens Flindt