Ekspert: Derfor er hele Danmarks Jesper stadig blandt os

En kombination af flere lykkelige faktorer gør, at Jesper Sørensen i dag er blevet voksen

Jesper som vi kender ham - et stort smil. Her i et TV 2-klip fra programrækken. (Video: TV 2)

13 år.

Det er gennemsnitsalderen for børn ramt af den sjældne genetiske børnesygdom progeria, der gør, at kroppen ældes lynhurtigt med hårtab, leddegigt, knogleskørhed og dødelige hjertesydomme som følge.

Men i dag fejrer Jesper Sørensen - 'Drengen i den gamle krop' - sin 18 års fødselsdag, og dermed er han blandt verdens ældste nulevende progeria-patienter.

Se også: Hele Danmarks Jesper fylder 18: Sådan fejrer han dagen

Og han har det fint selv om han kæmper bravt om at komme ovenpå efter en grim hofteskade, han pådrog sig under en fodboldkamp, fortæller hans mor, Jette Sørensen.

- Han er genoptræning hos en fysioterapeut efter operationen. Det går rigtig godt. Han er så stolt af, hvor lang han er nået. Han har mod på at fortsætte. Og mod på mange gode år endnu, siger hun.

Se også: Progeria-Jesper i alvorlig ulykke: Indlagt i 10 dage

Men hvordan kan det være, vi er så heldige, at hele Danmarks Jesper Sørensen stadig er blandt os - nu som voksen?

Medicin og held

Ekstra Bladet har spurgt lektor i molekylærbiologi Tinna V. Stevnsner fra Aarhus Universitet, hvor hun forsker i DNA og aldring.

- En væsentlig faktor er, at Jesper Sørensen i USA har gennemgået nogle medicinske forsøgs-behandlinger, som har vist sig at have en gavnlig effekt på mange af dem, som deltog. De lever simpelthen længere og undgår nogle af de problemer - typisk hjerte-kar-sygdomme - som andre af patienterne typisk får, fortæller hun.

Men medicin er næppe alt, vurderer hun.

- Dertil skal man formentlig lægge held, for vel er gennemsnitsalderen 13 år, men nogle lever længere, forklarer hun.

Se også: Jespers store dag: Venner fra hele verden på besøg

Jette Sørensen er enig i, at medicin og held er de vigtigste grunde til, at hendes søn i dag kan fejre endnu en fødselsdag.

Ukuelig optimisme og viljestyrke

- Men han har også en ukuelig optimisme og viljestyrke. Han har altid, når det har set sortest ud, set det positive i livet og troet på, at kunne komme tilbage. Det er han lykkes med. Og jeg håber selvfølgelig, han fortsætter i den gode gænge, han er i nu, siger Jette Sørensen.

Tinna V. Stevnsner forklarer, at Jesper Sørensen som mange andre progeria-patiener har et mildt og positivt sind, hvilket i nogle tilfælde forbedrer chancerne for at den lægelige behandling virker.

- Modsat andre aldrings-sygdomme, hvor folk bliver gamle i en ny alder, så påvirker progeria ikke hjernen, siger Tinna V. Stevnsner.

Se også: Jesper kåres som æresborger i Fårup Sommerland

 

1 af 3 Foto: René Schütze.
2 af 3 
3 af 3 Jeg skulle hilse fra Jesper og sige tak for alle de søde hilsner. De varmer ham, siger Jespers mor Jette, til Ekstra Bladet. Foto: All Over: