Ekspert: Pels-samarbejde giver mening

Kira Eggers har valgt at droppe sin ambassadør-rolle hos Climb for Charity

Kopenhagen Fur får det meste af deres skind fra mink, hvis forhold ofte er blevet mødt med kritik. Foto: Finn Frandsen
Kopenhagen Fur får det meste af deres skind fra mink, hvis forhold ofte er blevet mødt med kritik. Foto: Finn Frandsen

Velgørenhedsorganisationen Climb for Charity, der hvert år samler penge ind til Børneulykkesfonden, kom her til aften under beskydning fra deres egen tidligere ambassadør Kira Eggers.

Hun har valgt at smække med døren, efter der er indgået sponsorsamarbejde med pelsauktionshuset Kopenhagen Fur, som hun ikke ønske at blive sat i forbindelse med.

Men Kira Eggers’ kritik af samarbejdet preller af på branding-ekspert Anthony Aconis, der er ejer og direktør af reklamebureauet Fireball.

- Jeg synes ikke, at Climb for Charity har gjort i nælderne ved at involvere sig med pelsen. Det er et evigt spørgsmål for enhver charity-organisation, om man skal fokusere på, hvor pengene kommer fra, eller hvad pengene kan gøre. Og så længe der ikke er tale om et kriminelt foretagende, så tager man pengene, siger Anthony Aconis.

Danske kendte - 17. jan. 2017 - kl. 19:53 Kira Eggers skrider: Det var dråben

Kira Eggers står ellers stejlt på sin holdning. Det slog hun fast tidligere i dag over for Ekstra Bladet, hvor hun sagde:

- Det virker besynderligt, at man vælger at tage imod penge fra Kopenhagen Fur. Man tager penge fra skadede dyr og giver dem til skadede børn. Det skuffer mig virkelig, siger Kira Eggers.

Se også: Dyrevennerne i DF scorer kassen fra pelsgigant

Det er dog for firkantet at se på det, mener Anthony Aconis, der har svært ved at se problemet i at blive associeret med Kopenhagen Fur.

- Kopenhagen Fur er verdens største pelsvirksomhed og en succeshistorie, vi kan være stolte af herhjemme. Det giver ingen mening at sige, at Climb for Charity skal holde sig fra dem, fastslår han.

- Hvilke konsekvenser kan der være?
- Der er sikkert nogle, der vil blive sure, fordi det handler om pels, og man kan være i en situation, hvor der hersker så meget badwill, at det koster donationer eller ambassadører. Men hvis det kan opvejes at det gode, sponsoraftalen kan give, så er det jo en beregning. Deres mål er at hjælpe mennesker, og det kræver penge, siger Anthony Aconis.

Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen