Elvira Pitzner deler frækt foto: Helt sikkert sammen igen

Efter at have været fra hinanden i lidt tid har Elvira Pitzner og Marc Skovsbøg fundet melodien igen. Det viser hun tydeligt frem på det sociale medie Instagram

Der er ingen tvivl om kærligheden mellem de to. Foto: Mogens Flindt
Der er ingen tvivl om kærligheden mellem de to. Foto: Mogens Flindt

Elvira Pitzner er ikke bange for at vise kærligheden til sin kæreste Marc Skovsbøg.

De to slog ellers op for et par måneder siden, det bekræftede Elviras mor over for Ekstra Bladet.

- Det er rigtigt, at de ikke er sammen mere, lød det fra Katarina Pitzner om datterens forhold til den 11 år ældre personlige træner.

Se også: Mor bekræfter: Elvira Pitzner går fra 11 år ældre kæreste

Men de to er helt sikkert sammen igen.

Det bekræfter Elvira Pitzner med et frækt billede på sin Instagram, hvor de to sidder henholdsvis halv og hel nøgen oven på hinanden.

Vis dette opslag på Instagram

Baby, they don’t know about us..

Et opslag delt af E L V R A (@elvirapitznerofficial) den

Til billedet har realitystjernen skrevet: 'Baby, de kender ikke noget til os'.

Hun har tagget kæresten, så der ikke er nogen som helst tvivl om, at det er Marc Skovsbøg, der er tale om på billedet.

I april bekræftede hun da også, at de to var sammen igen.

- Nogle gange skal man ikke lytte til rygter, der måske er skabt af jalousi fra andre. Folk har ofte travlt og synes, det er spændende at dramatisere dit liv, hvis du er et kendt ansigt. Til tider kan det være nemt at lade sig rive med og agere ud fra sine følelser i stedet for lige at slå koldt vand i blodet. Jeg elsker Marc over alt på jorden, og han har ikke gjort noget forkert, sagde hun til Ekstra Bladet.

Forskellige værdier
Til Se og Hør fortalte Elvira Pitzner i forbindelse med bruddet, at hun og Marc havde forskellige værdier, og derfor ikke fungerede i et forhold.

- Jeg tror, Marc og jeg har nogle meget forskellige værdier omkring, hvordan man er i et parforhold, lød forklaringen blandt andet fra skønheden, da hun fortalte, at de var gået fra hinanden.

- Jeg mener ikke, at man har hemmeligheder over for hinanden, når man er sammen med en. Og jeg forventer, at man prioriterer hinanden, er loyal, og at man kan regne med sin kæreste, sagde hun videre.

Der er 11 år mellem Elvira Pitzner og den personlige træner Marc Skovsbøg, der mødtes, da Elvira sammen med sin mor, Katerina Pitzner, skulle bruge en personlig træner i programmet 'Diamantfamilien' på TV2 Zulu.

Elvira Pitzner har delt flittigt ud af sit liv i programmerne 'Pigerne' og 'Diamantfamilien', der begge har været sendt på TV2 Zulu og er derfor efterhånden blevet et kendt ansigt i Danmark

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar til billedet, men Elvira er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Skærm

Mest læste i flash!