Elvira tjekket for coronavirus

Elvira Pitzner fortæller, at hun er blevet testet for coronavirus under en tur til Thailand

Tyra Grove Krause, overlæge og afdelingschef på Statens Serum Institut, sammenligner coronavirus med en sæsoninfluenza. Foto: AP, Byrd, Reuters, Ritzau Scanpix / Producer: Lasse Brøndal

Elvira Pitzner, der især er kendt fra 'Diamantfamilien' på TV2 Zulu, nyder lige nu livet i Phuket, Thailand sammen med sin nye kæreste.

Men ferien begyndte noget anderledes, end hvad tv-kendissen er vant til.

Ved ankomsten til hotellet blev hun og kæresten nemlig ifølge Elvira tjekket for symptomer på coronavirus, fordi de begge var sløje.

- I dag blev vi tjekket for Corona, før de ville lade os tjekke ind, skriver Elvira Pitzner på sin Instagram-profil.

- Fordi vi var så forkølede og snottede/hostede så meget ved ankomst, ville hotellet tage temperatur og få os til at udfylde et skema, inden vi måtte tjekke ind, skriver hun videre.

Elvira Pitzner har fundet kærligheden igen efter bruddet med sin ekskæreste. Foto: Per Lange Danske kendte - 27. feb. 2020 - kl. 05:54 Kort efter brud: Afslører ny kæreste

Hverken Elvira Pitzner eller hendes kæreste udviste dog symptomer på coronavirus, og de nyder derfor nu deres ophold i Phuket ufortrødent.

Her ses Elvira Pitzner sammen med sin mor, Katerina Pitzner, og hendes to søstre, Thalia (rød trøje) og Ofelia. Foto: Mogens Flindt
Her ses Elvira Pitzner sammen med sin mor, Katerina Pitzner, og hendes to søstre, Thalia (rød trøje) og Ofelia. Foto: Mogens Flindt

Ny kæreste
Da Ekstra Bladet mødte Elvira Pitzner på den røde løber forleden i forbindelse med gallapremieren på 'The Gentlemen', fortalte hun hemmelighedsfuldt, at hun havde fundet kærligheden på ny, efter hun og ekskæresten Marc Skovsbøg var gået fra hinanden.

Hun var dog ikke meget for at afsløre detaljer om sin nye flamme:

- Jeg har ham med i dag, men jeg vil gerne holde ham lidt for mig selv. Men man kan godt sige, at det er en ny kæreste, sagde Elvira Pitzner hemmelighedsfuldt.

Hun er dog flittig til at dele billeder af ham på de sociale medier, og de har indtil videre været på flere ferier sammen. Se blot her:

Vis dette opslag på Instagram

Det varmeste og dejligste smil jeg kender

Et opslag delt af E L V R A (@elvirapitznerofficial) den

Vis dette opslag på Instagram

Hold on tight babe

Et opslag delt af E L V R A (@elvirapitznerofficial) den

I Danmark er fire danskere indtil videre konstateret smittet med coronavirus, der potentielt kan være dødelig. 122 danskere er samtidig i karantæne, fordi der kan være risiko for, at de er blevet smittet med sygdommen.

Flere steder i verden bliver hotelgæster tjekket - blandt andet ved at få målt deres temperatur - inden de får lov til at tjekke ind på deres hoteller.

Se også: Elvira Pitzner deler frækt foto: Helt sikkert sammen igen

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Elvira Pitzner, men det har i skrivende stund ikke været muligt.