Emilie Esther: Jeg vil leve af musikken

'X Factor' var kun begyndelsen for 16-årige Emilie Esther, som siden sejren har haft travlt med at arbejde på nye sange

Emilie Esther vandt 'X Factor'-finalen med 60 procent af stemmerne. Allerede fra tredje liveshow lå hun klart i spidsen. (Foto: Mogens Flindt)
Emilie Esther vandt 'X Factor'-finalen med 60 procent af stemmerne. Allerede fra tredje liveshow lå hun klart i spidsen. (Foto: Mogens Flindt)

For lidt over to måneder siden løb Emilie Esther med sejren i dette års udgave af 'X Factor'.

Som klar favorit charmerede hun seerne uge efter uge, og vindersinglen ’Undiscovered’ blev hurtigt et radiohit. Siden sejren har karrieren taget fart for den 16-årige sanglærke.

- Mit liv har været fyldt med spændende ting, siden jeg vandt. Jeg har lavet en masse musik, været i LA, på fotoshoots og snakket med en masse presse. Det er virkelig fedt, at sejren fortsætter på den her måde, siger Emilie Esther til Ekstra Bladet.

I april var Emilie Esther i Los Angels for at indspille sin nye single, ’Inescapable’. Singlen, som er skrevet af RedOne og Remee, udkommer på mandag 8. juni.

- Det er lidt som en efterfølger til min første single, ’Undiscovered’, som handler om at være på toppen. ’Inescapable’ handler om starten på en ny rejse. Jeg synes virkelig, det er en god sang, som passer godt til de ting, der sker omkring mig, fortæller hun.

Best day EVER! I can't believe what happened yesterday ????????

Et billede slået op af EMILIE ESTHER (@emilieestherholmgaard) den


Se også: Nu er Emilie Esther og Remee i USA

Musikken i højsæde
Efter ’X Factor’-sejren vendte Emilie Esther tilbage til niende klasse, hvor hun lige nu er i gang med at tage sine sidste eksaminer.

- Folk fortæller mig, at jeg skal huske at koncentrere mig om skolen. Men for mig er musikken det vigtigste. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg vil leve af at lave musik, hvis jeg får muligheden for det, siger hun.

Efter sommerferien skal hun på efterskole i Aarhus. Det har hun valgt, fordi hun ved, at hun ikke kan få sangkarrieren til at hænge sammen med gymnasiet endnu, og på efterskolen har hun tid til at lave musik ved siden af.

I løbet af sommeren skal hun rundt i landet og optræde og blandt andet varme op for Kylie Minogue i Aalborg 12. juni. Mentoren Remee er fortsat med på sidelinjen og sammen med ham arbejder Emilie Esther på en EP, som ifølge planerne er klar efter sommerferien.

- Vi har slet ikke alle sangene klar endnu, men indtil videre er jeg meget tilfreds. Det er musik, som minder om det, man hørte mig synge i 'X factor', og som har været med til at skabe mig som artist, fortæller hun.

Emilie Esther fik hele 60 procent af stemmerne, da 'X Faktor'-finalen blev afgjort i BOXEN i Herning. (Foto: Mogens Flindt)
Emilie Esther fik hele 60 procent af stemmerne, da 'X Faktor'-finalen blev afgjort i BOXEN i Herning. (Foto: Mogens Flindt)
 

Se også: Emilie Esther varmer op for Kylie

Bagsiden af medaljen
Med sejren fulgte en ny hverdag, og den 16-årige ålborgenser har måttet vænne sig til at blive genkendt på gaden og have mindre fritid end hun plejer.

- Jeg kan godt mærke, at jeg er blevet kendt, fordi der sker en masse ting, som jeg ikke er vant til. Men jeg tager det altid med et smil og opfører mig pænt, siger hun og tilføjer, at hun også har oplevet at få negative reaktioner fra folk.

- Der er altid mennesker, der ikke kan unde andre succes, og som bliver jaloux, fordi det går mig godt. Men sådan er det jo, og det må man bare se som bagsiden af medajlen. Det gider jeg ikke bruge energi eller kræfter på, fastslår hun.

Se også: 1,7 million så Emilie Esther vinde

En unik oplevelse
For Emilie Esther var tiden i 'X Factor' en helt unik oplevelse, som hun ikke ville være foruden.

- 'X Factor' er ikke noget, som alle prøver, og det er ikke noget, som alle vil kunne forstå. Det er et intenst forløb, hvor man går op og ned ad hinanden i to måneder. Derfor har vi, der har været med i 'X Factor', et helt specielt bånd, siger hun.

Under optagelserne boede hun i en lejlighed i København sammen med Remees to andre solister, Tannaz og Baraa, som hun stadig holder kontakten med.

- De blev min familie under 'X Factor', og vi er blevet venner for livet, siger hun.

Nu tager vi to til Odense og besøger vores dejlige Tannaz ?????????? Vi glæææder os til at se dig igen @tannazhakami

Et billede slået op af EMILIE ESTHER (@emilieestherholmgaard) den

Ekstra Bladets flash!-redaktion er på Facebook. Klik HER, tryk 'like' og følg med i de seneste nyheder om kendte, kongelige, musik, tv og film.

1 af 4 (Foto: Mogens Flindt)
2 af 4 (Foto: Mogens Flindt)
3 af 4 (Foto: Mogens Flindt)
4 af 4 Emilie Esther vandt 'X Factor'-finalen med 60 procent af stemmerne. Allerede fra tredje liveshow lå hun klart i spidsen. (Foto: Mogens Flindt)
Mest læste i flash!
Hent flere