En måned efter brud: Fie viser ny fyr frem

Det er ikke længe siden, at der var stort drama omkring Fie Laursen og hendes nu ekskæreste Frederik Skovbjerg, men nu har Fie Laursen fået øjnene op for en ny fyr

Parret vil ikke svare på, hvor længe de har kysset på hinanden. Video: Rasmus Flindt

Der er rigtig nok forår i luften for realitystjernen Fie Laursen.

Allerede en måned efter det dramatiske brud med 'Ex on the beach'-kæresten Frederik Skovbjerg, har Fie nemlig fundet sig en ny fyr at kysse lidt på det.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet ved 'Vi elsker 90'erne'-festen i Rødovre.

- Vi tager det helt stille og roligt, lyder det fra Fie, mens flirten Casper fra dette års Paradise Hotel nikker og giver den kendte realitystjerne ret.

- Ja, det er stille og roligt.

Parret vil ikke svare på, hvor længe de har kysset på hinanden, men de indrømmer, at de synes hinanden er 'ret søde'.

- Ingen ved det, alle snakker om det, lyder det friskt fra Fie på den røde løber.

Er der kærlighed i luften?

- Ja, det synes jeg lidt, siger Casper, mens han prøver at holde øjenkontakt med Fie, der lidt hellere vil danse og synge 'Love is in the air'.

Fie og Casper holdt sig ikke tilbage på den røde løber. Foto: Per Lange
Fie og Casper holdt sig ikke tilbage på den røde løber. Foto: Per Lange
 

Viser sig frem foran pressen
De to fik da også både kysset og krammet foran alle kameraerne på den røde løber, så det lader ikke til, at Fie prøver at gemme sin nyeste flirt væk fra pressen.

Den 20-årige fyr fra Kastrup er netop tjekket ind i det populære realityprogram Paradise Hotel, hvor han beskriver sig selv som en energisk, sjov person, der godt kan blive vred, hvis der er nogen, der lyver over for ham. 

Ekskæresten Frederik Skovbjerg er også at finde til festen i Rødovre, men han har ikke meget til overs for Fie Laursen og hendes nye flirt.

- Hun er lagt helt på is. Jeg har ingen problemer med, at hun er her. Jeg har ikke tænkt mig at bruge tid på det. Jeg er her med mine venner, og hun skal da have lov til at være her med sine, fortæller han til Ekstra Bladet.

Frederik var taget til festen med sine egne venner og havde ingen interesse i at ses med Fie. Foto: Per Lange
Frederik var taget til festen med sine egne venner og havde ingen interesse i at ses med Fie. Foto: Per Lange
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere