Endelig! Jan Fogs Strandvejsvilla solgt

Den afdøde kendismæglers villa er blevet solgt, bekræfter ejendomsmægleren

Her viser Jan Fog rundt i villaen, der dengang i 2009 var knapt så overgroet, som det er tilfældet nu.

638 dage.

Så lang tid nåede afdøde ejendomsmægler Jan Fogs Strandvejsvilla at være til salg, inden en køber meldte sig på banen.

I første omgang blev villaen på 373 kvadratmeter sat til salg for 34 millioner kroner i september 2015.

I marts sidste år - et år efter kendismæglerens død - blev prisen sat ned til 29,9 millioner kroner.

- Vi arbejder jo med den hele tiden, og der er også interesse for den. Men med den type boliger er vi vant til, at det kan tage lidt tid. Når man har penge til at købe bolig i den prisklasse, så er der meget at vælge imellem, så det handler om at finde den helt rigtige køber, fortalte ejendomsmægler Claus Borg til Ekstra Bladet i august.

Jan Fog var ejendomsmægler og især kendt fra programmet 'Liebhaverne'. Foto: Jan Sommer
Jan Fog var ejendomsmægler og især kendt fra programmet 'Liebhaverne'. Foto: Jan Sommer
 

Se også: Jan Fogs hus stadig til salg: Nu er prisen sat flere millioner ned

Senest kendte udbudspris er 26,9 millioner kroner.

Og nu er den altså solgt. Det fremgår af Claus Borgs hjemmeside, og det bekræfter Søren Heilesen, der er partner i firmaet overfor Ekstra Bladet.

- Vi er særdeles tilfredse, siger han og tilføjer, at de nye ejere allerede overtager huset pr. 1. juli.

Men hvem der har købt villaen - og til hvilken pris - vil Heilesen ikke ud med.

- Det må vi desværre ikke udtale os om af respekt for dem, der har købt det og boet efter Jan Fog. Det er vores forretningspolitik - uanset om det er en to-værelses eller stor villa, forklarer han.

Den nye ejer af villaen får 11 værelser at boltre sig på og en grund på 894 kvadratmeter lige ud til Øresund.

Jan Fogs villa i Taarbæk set fra vandsiden. Foto: Claus Borg og partnere
Jan Fogs villa i Taarbæk set fra vandsiden. Foto: Claus Borg og partnere

Charlotte elskede Jan højt som sin allerbedste ven. De boede ikke sammen, men talte sammen hver dag - alle ugens dage. (Privatfoto) Kendte Fogs enke: Jeg er stadig i en form for chok

Claus Borg overtog Jan Fogs forretning og arbejdet med at sælge huset, efter Fog døde af leukæmi i april 2015. Han blev 65 år.

Jan Fog blev kendt med den 16 år yngre veninde Charlotte Juul i december 2013.

Den kendte mægler lagde aldrig skjul på, at ægteskabet var af mere praktisk end romantisk karakter. Han ønskede nemlig, at Charlotte Juul, som han havde dannet par med som yngre, skulle arve ham.

Alligevel var der ingen tvivl om, at der var meget varme følelser mellem parret, og Charlotte Juul var knust over vennens død.

– Jeg vil egentlig gerne være privat, men jeg kan i hvert fald sige, at han er ufattelig savnet af både vennerne og mig. Det har virkelig været hårdt. Mange af os er faktisk stadigvæk i en form for chok. Det er som om, at vi stadig ikke fatter det, fortalte Charlotte Juul til Ekstra Bladet sidste år.

Parret giftede sig i december 2013, men flyttede aldrig sammen, fordi Fog efter eget udsagn ’ønskede at bevare den uafhængighed, som han altid havde elsket.

Jan Fogs villa er sat til salg her til aften. Foto: Polfoto Danske kendte - 23. sep. 2015 - kl. 19:45 Se prisen: Afdøde Jan Fogs villa sat til salg

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere