Endelig taler Skype-Janus: Derfor sagsøger han Aura

Den notorisk tavse milliardær åbner op om søgsmålene mod sin ekskæreste

Mens alt stadig var fryd og gammen. Nu er parløbet mellem Aura Dione og Janus Friis skiftet ud med sagsanlæg. Foto: Uffe Kongsted
Mens alt stadig var fryd og gammen. Nu er parløbet mellem Aura Dione og Janus Friis skiftet ud med sagsanlæg. Foto: Uffe Kongsted

Han vil ikke sige noget, og hun ikke sige noget.

Det kan være svært at hitte rede i, hvad der er op og ned i de snart mange sager mellem det tidligere kærestepar Janus Friis og Aura Dione.

Han vil nemlig ikke tale om sit privatliv, og hun har underskrevet en tavshedserklæring, der betyder, at hun kan blive straffet for at tale om sagen og deres tidligere forhold.

Nu åbner den sky milliardær Janus Friis så alligevel op. Det gør han over for Berlingske Business, der godt nok normalt beskæftiger sig mere med forretningsliv end parforhold.

Se også: Janus Friis stævner Auras advokat

Den pludselige lyst til at tale skyldes, at milliardæren føler, at han i pressen indtil videre er blevet fremstillet som 'den forsmåede ekskæreste, der misbruger sine midler for at få hævn. Og at fremstille hende som et offer. Men sådan hænger det ikke sammen. Dette handler hverken om ting, penge eller følelser. Det handler om noget principielt', siger han til Berlingske Business.

Havde det blot handlet om et forlist kærlighedsforhold, havde Janus Friis intet gjort, fortæller. Sådan noget hører med til livet, og det kan man naturligvis ikke fare i flint over, forklarer han. Men når ekskæresten er utro og hugger både bil og kunst, så er det en anden sag.

Aura har hele tiden forsøgt at komme af med forlovelsesringen. Men nu er der en betingelse. (Arkivfoto: Uffe Kongsted). Danske kendte - 16. maj. 2016 - kl. 10:11 Aura vil give forlovelsesringen tilbage

Ifølge sagsakterne i den amerikanske del af sagen opdagede Janus Friis i 2014, at Aura Dione havde været ham utro. Mens hun indspillede en plade i Los Angeles boede hun i Janus Friis' hus i storbyen. Han boede på det tidspunkt i London, men besøgte ofte sin sangerinde-kæreste i USA.

Han satte dog en brat stopper for forholdet og bad hende forlade huset i forbindelse med utroskaben.

- Hun fjernede ikke blot sine personlige ejendele, men tømte huset for møbler og kunst, som ikke tilhørte hende. Hun solgte også en bil, som hun ikke ejede, og beholdt pengene. Hun har siden forsøgt at få det til at se ud, som om jeg kom efter hende med advokater. Men sandheden er, at hun omgående hyrede en amerikansk advokat, og dermed begyndte efterspillet. Beløbene er for mig ikke det vigtige. Det handler om tillidsbruddet og hendes misbrug i kærlighedens navn, siger Janus Friis.

Aura giver i digtform Janus Friis tørt på. (Arkivfoto: Uffe Kongsted). Kendte Aura til Janus: Dine penge giver dig ikke din sjæl tilbage

Over for Berlinske Business afviser Aura Diones advokat Bjarke Vejby pure påstandene om tyveri.

- Jeepen var ejet af Aura personligt og indregistreret i hendes navn. Da hun blev smidt ud af boligen, solgte hun bilen og rejste hjem til Danmark. Janus Friis har ikke mig bekendt rejst nogen krav vedrørende bilen, og det er groft, at han her to år efter søger at beklikke Aura vedrørende bilen. Aura har aldrig taget noget som helst, der tilhørte Janus Friis, siger Bjarke Vejby til avisen.

Interaktivt element

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen