Enormt millionbeløb: Christiane køber villa med kæresten

Christiane Schaumburg-Müller og Daniel Åxman har købt hus sammen for 31,5 millioner kroner

Christiane Schaumburg-Müller og 'Vild med dans'-kollegaen Sarah Grünewald fortalte om deres nye forhold. Video: Jonas Olufson.

Den kendte 'Vild med dans'-værtinde Christiane Schaumburg-Müller og kæresten, Daniel Åxman, har købt fælles kvadratmeter i den eksklusive forstadskommune Gentofte.

Parret kan således se frem til at rykke ind i en villa på hele 528 kvadratmeter fordelt på ti værelser – og med et tilhørende grundareal på næsten 1600 kvadratmeter.

Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Se også: Springer ud i ny karriere

For kvadratmeterne har Schaumburg-Müller og Åxman, der offentliggjorde deres forhold tidligere på året, lagt intet mindre end 31,5 millioner kroner. Det gør handlen til en af de hidtil dyreste, der er indgået i år.

Ifølge tinglysningen af handlen, der netop er gået igennem, er der tale om et såkaldt mageskifte, hvor parterne i handlen bytter ejendom - og en eventuel værdiforskel betales.

Christiane Schaumburg-Müller og Daniel Åxman får masser af plads at slå sig løs på i den nye villa. Foto: ChriChri
Christiane Schaumburg-Müller og Daniel Åxman får masser af plads at slå sig løs på i den nye villa. Foto: ChriChri
 

Aktivt år på markedet
Christiane Schaumburg-Müller og Daniel Åxman har haft et ganske aktivt år på boligmarkedet.

Sidste efterår købte tv-darlingen ifølge Boliga.dk's oplysninger sin eksmand, rapperen L.O.C., ud af parrets hjem i Hellerup. Mens Åxman udbød sine næsten 300 kvadratmeter villa til salg i slutningen af april i år - efter kun at have ejet adressen i et års tid.

Ejendommen er til salg hos Lokalbolig Hellerup - der beskriver den som en 'udsøgt drømmebolig midt i Hellerup'.

Også Christiane Schaumburg-Müllers villa ligger i Hellerup - og dermed er det altså ikke langt, flyttebilerne skal køre for at finde hjem til det nye hus, der ligger ganske tæt på Bernstorff Slotshave i Gentofte. Ifølge tinglysningen overtager parret adressen til august.

Christiane Schaumburg- Muller. Arkivfoto: Mogens Flindt Danske kendte - 27. jan. 2020 - kl. 20:15 Christianes nye kæreste: Fra Asiens dyreste lejlighed til Hellerup

 

Danskerne kender blandt andet Christiane Schaumburg-Müller som skuespillerinde i 'Den skaldede frisør' og i '2900 Happiness' - mens hendes cv også tæller værtinde-roller i programmer som 'Boogie' og 'Zulu kvægræs'.

Daniel Åxman er derimod knap så vant til rampelyset, omend han blandt andet har gjort sig bemærket ved at have købt Asiens dyreste lejlighed gennem selskabet Lead Connection Limited. Prisen lød ifølge flere medier på 430 millioner kroner.

Christiane Schaumburg-Müller offentliggjorde parrets forhold efter længere tids hemmeligskræmmeri i februar med en selfie af parret på hendes hjemmeside ChriChri.

Se Daniel Åxmans villa til salg her.

Ekstra Bladet har i den seneste måned forsøgt at få en kommentar fra parret i forbindelse med huskøbet. De er dog ikke vendt tilbage på henvendelserne.